Bygningsstyrelsen får ny direktør

Bygningsstyrelsen får ny direktør

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet får en erfaren aktør som medspiller ved udformningen af den fremtidige politik på bygningsområdet

Den 1. april 2015 tiltræder Gyrithe Saltorp som ny direktør for Bygningsstyrelsen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Gyrithe Saltorp er 46 år, uddannet cand.jur. og har siden 2009 været direktør i Københavns Ejendomme. Gyrithe Saltorp har tidligere været CEO i PG Property Management A/S og Erhvervsdirektør i Dan-Ejendomme (DEAS).

Desuden har hun et indgående kendskab til Bygningsstyrelsens opgaveportefølje, idet hun startede sin karriere i den daværende Slots- og Ejendomsstyrelse, hvis opgaver delvist blev overført til Bygningsstyrelsen, og det er noget, klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen tillægger stor vægt:

- Gyrithe Saltorp har solid erfaring med administration, udvikling og byggeri fra ejendomsbranchen og en tidligere karriere på Slotsholmen med i bagagen. Hun har med andre ord den helt rigtige profil til jobbet, og jeg er overbevist om, at Bygningsstyrelsen med Gyrithe får netop den leder, der i et tæt samspil med kunder og samarbejdsparter kan føre styrelsen sikkert gennem de udfordringer, der står for døren, siger ministeren.

Gyrithe Saltorp mener selv, at Bygningsstyrelsen byder på nogle meget udfordrende opgaver i spændingsfeltet mellem ejendomsbranchen, byggeri og den politisk-administrative scene, som hun glæder sig til at komme i gang med.

- Det er meget meningsfyldt at være med til at skabe og udvikle de fysiske rammer til centrale samfundsfunktioner. Jeg ser frem til at arbejde med energioptimering af statens bygninger og lejemål og udvide samarbejdet med de mange parter, der arbejder seriøst med at videreudvikle dette område, siger Bygningsstyrelsens kommende direktør.

-cmn

25/2 2015
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år