oktoberfest i fog
oktoberfest i fog
oktoberfest i fog

Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Dansk Byggeri: Nyt Bygningsdirektiv er et vink med en vognstang til regeringenMichael H. Nielsen håber, at den nye enerrgiaftale sætter fokus på energirenovering

Dansk Byggeri: Nyt Bygningsdirektiv er et vink med en vognstang til regeringen

Imponerende, at to danske EU-parlamentarikere har formået at skabe en meget bred opbakning – også fra de østeuropæiske lande

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der er stor begejstring hos Dansk Byggeri med, at EU-Parlamentet med stort flertal har vedtaget det nye Bygningsdirektiv.

Direktør Michael H. Nielsen har ikke mindst ros til de danske parlamentarikere, først og fremmest den konservative Bendt Bendtsen, men også Morten Helveg Petersen fra De Radikale, som har banet vejen for en række af Dansk Byggeris ønsker til Bygningsdirektivet:

- Det har været en lang proces, hvor det nye bygningsdirektiv indeholder væsentlige elementer for fremtiden. Det er både positivt og imponerende, at de to danske EU-parlamentarikere har formået at skabe en så bred opbakning – også fra de østeuropæiske lande, siger Michael H. Nielsen.

Læs også - Nyt Bygningsdirektiv tager fat på den samlede bygningsmasse (inkl. telefoninterview med Bendt Bendtsen)

Den lille forskel
Den brede opbakning skyldes måske, at der er tale om et ”direktiv”, der ikke er så bindende for medlemslandene som en ”forordning”:

- Et direktiv er kendetegnet ved, at det kan implementeres på forskellig vis i de enkelte medlemslande. En forordning SKAL implementeres på samme måde i alle EU-lande, og der er ingen ’kunstnerisk frihed’ til at implementere på forskellig vis. Men Danmark og de øvrige medlemslande skal løbende rapportere, hvad de gør for at mindske energiforbruget i bygningerne. Der er desuden krav om automatisering, termostater og ladestandere til elbiler. Det sætter en dagsorden for, hvad vi skal gøre i Danmark, siger Dansk Byggeris direktør til BygTek.

Spillet om energiaftalen
Hvor Danmark tidligere har været foregangsland inden for energieffektivisering af bygninger og har leveret inspiration til EU, så er det ifølge Michael H. Nielsen næsten omvendt nu, hvor EU leverer inspiration og krav til Danmark:

- Men det får vi at se, når regeringen formodentlig i næste uge offentliggør sin energiplan. Her er meldingerne på forhånd, at der ikke er mange konkrete krav og initiativer på bygningsområdet. Her går EU foran, og spillet om den nye energiaftale frem til år 2030 i Danmark går i gang næste uge siger Michael H Nielsen til BygTek, der betragter det nye Bygningsdirektiv som et ’vink med en vognstang’ til de danske politikere.

Læs mere om Byggeri

19/4 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder