Dansk Byggeri: Politikerne skal prioritere erhvervsuddannelser højere
En erhvervsuddannelse givet muligheder for både at læse videre, blive selvstændig og komme til udlandet. De unge tror, at vælger de et håndværkerfag, skal de være håndværkere resten af livet
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Der er ærgrelse i Dansk Byggeri over de seneste tal for antallet af elever på erhvervsuddannelserne, og underdirektør Louise Pihl, der har ansvar for uddannelse, siger til BygTek, at tallene viser, at der endnu ikke er lykkedes at ’knække kurven’:
- Det er formodentlig et langt og sejt træk for at få det vendt. Det er svært at se, hvordan det kan vendes. Der sker dog nogle positive ting i form af bedre samarbejde mellem erhvervsliv og folkeskolen, og der er kommet mere fokus på at få praktiske fag ind i folkeskolen. Men det løser ikke problemerne her og nu, siger Louise Pihl.
Adgangsbegrænsning til gymnasiet
En anden og nok mere effektiv metode ville være en mere tydelig adgangsbegrænsning til gymnasiet, og Louise Pihl peger på, at de kommende adgangskrav, der træder i kraft næste år i 2019, ikke er skarpe nok:
- Vi ønsker et lidt mere håndfast og højere karakterkrav om et gennemsnit på eksempelvis over 6 i folkeskolen – i hvert fald i matematik og dansk – for at komme i gymnasiet. Så fik vi afskåret flere elever fra at gå i gymnasiet og tvunget dem til i hvert fald at overveje en erhvervsuddannelse, siger Dansk Byggeris uddannelseschef.
Erhvervsuddannelser giver mange muligheder
Fra flere sider, ikke mindst de unge selv, har det været nævnt, at unge i dag ikke er rustede til at træffe uddannelsesvalg efter folkeskolen, og at de derfor tager gymnasiet med tre år yderligere som en ’tryghedsskabende foranstaltning’:
- Det er vigtigt, at vi gør det forståeligt, at fordi man tager en erhvervsuddannelse, lukker mulighederne sig ikke. Tvært i mod! Der er masser af muligheder for både at læse videre, blive selvstændig og komme til udlandet. Vi fanges af, at de unge tror, at vælger de at blive eksempelvis tømrer, skal de være det resten af livet, siger Louise Pihl videre.
Forbedring ønskes af folkeskolen
I Norge har man haft succes for erhvervsuddannelserne, der vælges af omkring halvdelen af eleverne, ved at forlænge folkeskolen med to år som en enhedsskole. Men det er ikke en vej, Dansk Byggeri anbefaler:
- Det betyder, at man kommer i gang med en erhvervsuddannelse forholdsvis sent. Virksomhederne vil gerne have dygtige unge mennesker ind i deres fag, og det vil et for langt grundforløb nok forringe. Et stort problem er dog, at for mange fortsat forlader folkeskolen med problemer med at læse, skrive og regne. Det er delvis afhjulpet med adgangskravet til erhvervsuddannelserne i dansk og matematik, og det har betydet mindre frafald, siger Louise Pihl.
Erhvervsuddannelser er ikke ’farlige’
Dansk Byggeri efterlyser først og fremmest, at politikerne prioriterer erhvervsuddannelserne højere – også økonomisk – så de kan levere den kvalitet, der er nødvendig for at gøre dem attraktive for både eleverne og virksomhederne:
- Og så ønsker vi os et endnu bedre samarbejde mellem erhvervsskoler og folkeskole. Det kunne eksempelvis være at bruge erhvervsuddannelsernes faciliteter til folkeskolernes valgfag og projektopgaver. Vi skal åbne erhvervsuddannelserne mere for folkeskoleeleverne. Erhvervsskolerne skal ikke være et ’farligt” sted at komme, fordi der ligger i industrikvartererne, slutter Louise Pihl.
