Dansk team vinder Ibsen Bibliotek i NorgeVisualisering: Schmidt Hammer Lassen Architects.

Dansk team vinder Ibsen Bibliotek i Norge

Med forslaget ’Foranderlige Perspektiver’ vinder Schmidt Hammer Lassen, SLA og Rambøll den ene af to konkurrencer om at designe det nye Ibsen Bibliotek i den historiske, norske by Skien

Arkitektur
 
Den dansk-norske dramatiker og digter, Henrik Ibsen, får snart opkaldt et nyt bibliotek efter sig i Skien. Schmidt Hammer Lassen, SLA og Rambøll er netop kåret som vinder af den ene af to arkitektkonkurrencer, Meierikvartalet. Den anden er Kulturkvartalet, og den endelige placering vælges af Skien Kommune i marts 2020.

- Vi skaber rum, hvor Henrik Ibsens værker vækkes til live på nye måder, og vi skaber et videnscenter, hvor forskellige interesser kan sameksistere - en af de grundliggende principper bag biblioteket som samfundets demokratiske rum, fortæller Elif Tinaztepe, der er partner i Schmidt Hammer Lassen, og tilføjer:

- Vores forslag for Ibsen Biblioteket er en helt unik mulighed for at hylde Skien som hjemby for en af vores helt store dramatikere.

Kulturelt samlingspunkt
Teamets vinderforslag til Meierikvartalet, der ligger tæt på Henrik Ibsens fødested, vil gøre biblioteket og dets omkringligende landskab til et kulturelt samlingspunkt i Skiens midtby. Det nye bibliotek vil rumme et udstillings- og formidlingscenter, der giver de besøgende mulighed for at opleve Henrik Ibsens kunsteriske arbejde og store indflydelse på teaterverdenen samt borgerservice, turistcenter og kontorer.

I form af sit nordiske og demokratiske udtryk, funktion og placering bliver bygningen og Meierikvartalet byens nye kulturelle ikon og udgør et afgørende skridt i den kulturelle transformation og udvikling af Skiens midtby.

Funktionalitet og fleksibilitet
Bygningen er designet som en række volumener, der funktionelt og arkitektonisk udgør en del af en større helhed. Silhuetten af  biblioteket følger bakken fra Telemarksgade til Skistredet ligesom fjeldet. Trinvist afslører bygningen sig, og der er en stærk fornemmelse af ’mødested’ både indenfor og udenfor. Stedet får udsigt over fire gader fra tre forskellige niveauer. Dets porøse, inkluderende og imødekommende karakter inviterer byen indenfor.

Huset er disponeret, så det både rummer fremtidens bibliotek samt et kunstnerisk formidlingscenter for en af verdens vigtigste dramatikere. Mejeribygningen rummer kontorarealerne og har adgang til alle biblioteksniveauer. Husets fleksible rammer gør, at de forskellige funktioner og aktiviteter kan udvides eller flyttes rundt efter behov. De besøgende kan frit vandre rundt, men man finder altid tilbage til kernen uden besvær og huset tilpasser sig byens skala og skaber forbindelser til Skien by og biblioteket gennem den nye Ibsens Have.

- Med Ibsen Biblioteket forener vi nutid og fremtid på flere niveauer, siger Elif Tinaztepe.

- Huset byder på både det store fleksible fællesrum, der kræves af fremtidens bibliotek, og komplimenteres af mere indadvendte, intime steder, der genkendes fra Ibsens værker. Sølvåren er bindevævet - tænkt som en række rum man går i og igennem som en del af rejsen.

-kj

14/2 2020
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år