left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Det bliver lettere for SMV'er at opnå patent - Vi har fra starten satset på at få rettighederne til vores arbejde og taget vores patenter alvorligt, siger Peter Hartvigsen fra Kobots

Det bliver lettere for SMV'er at opnå patent

Patent- og Varemærkestyrelsen gør med 16 nye initiativer det nemmere for små og mellemstore virksomheder at beskytte deres innovation rettidigt og opnå indsigt i, hvordan de kan bruge rettigheder med størst muligt udbytte

Del artiklen på

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Danmark ligger efter sammenlignelige lande, når det kommer til andelen af virksomheder, der søger om patenter, varemærke- og designrettigheder. Derfor lancerer erhvervsministeren nu en handlingsplan for patenter, varemærker og design, såkaldte immaterielle rettigheder, med 16 konkrete initiativer.

- I Danmark lever vi ikke alene af innovation, men i høj grad også af immaterielle rettigheder. Eksport, vækst og arbejdspladser er uløseligt forbundet med patenter, varemærker og designrettigheder. Skal danske virksomheder fortsat stå stærkt i det innovative kapløb, er det afgørende, at flere - og særligt SMV'er - beskytter deres innovation rettidigt og opnår indsigt i, hvordan de kan bruge rettigheder med størst muligt udbytte. Med erhvervsministerens handlingsplan kan vi forbedre rammerne for dansk erhvervsliv markant, når det handler om at sikre virksomheders innovation og at skabe fremtidens arbejdspladser, siger Sune Stampe Sørensen, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen. 

En hjælpende økonomisk hånd til patentering
I et af de 16 initiativer har regeringen sammen med et bredt flertal af Folketinget bl.a. afsat 3 mio. kr. årligt i årene 2021-2023 til en patentvoucherordning, der skal give SMV'er økonomisk støtte til at få lavet deres patenter.


Netop økonomien er da også et af de helt store benspænd for startup-virksomheder og SMV'er, hvis man spørger direktør for robotvirksomheden Kobots, der skaber robotteknologiske løsninger til byggebranchen, Peter Hartvigsen.

- Man kommer jo ikke udenom, at det koster en del at beskytte sig med patenter, og der er ikke mange penge at rykke med i starten, når man er en startup. En voucherordning ville have været en stor hjælp for os, da vi startede, og bliver det helt sikkert også i fremtiden. Vi udvider jo hele tiden vores teknologi og vores eksportmarkeder, så der er brug for kontinuerligt at beskytte os, siger han.


Stærkere forretning og på forkant mod kopisterne
Undersøgelser viser, at virksomheder, der bruger rettigheder aktivt, klarer sig væsentligt bedre i forhold til vækst, jobskabelse og eksport end de, der ikke gør, og det kan Peter Hartvigsen godt nikke genkendende til.

- Vores patenter er noget af det, der har gjort, at vi på tre år er vokset fra en startup til i dag at være godt 200 mio. værd. Vi har flere gange helt konkret brugt vores patenter til at stå stærkt overfor investorer, men vi har også ad flere omgange måttet forsvare os mod kopister. Vi eksporterer i dag til Norge og beskæftiger 21 ansatte her i Danmark, men vi har planer om at udvide eksporten til resten af Skandinavien, England, USA og Tyskland. Så er man nødt til at have retten til det, man udvikler og vil sælge.

De 16 initiativer i IP Handlingsplanen vil blive rullet ud løbende over de næste tre år, og et af de første indsatsområder, patentvoucherordningen, vil formentlig åbne for ansøgninger allerede inden årets udgang.


IP Handlingsplanen
Den nationale IP Handlingsplan indeholder 16 initiativer inden for fire områder og skal kort sagt:

1. Øge værdiskabelse via IP-rettigheder

2. Sikre et mere fair, effektivt og velfungerende IPR system

3. Øge det internationale engagement

4. Skabe mere kendskab til IP-rettigheder

 

Læs "Immaterielle aktiver – handlingsplan for et innovativt Danmark" her

-dc

Læs mere om Byggeri

15/9 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.