Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

DGNB Guld på BryggenFoto: 3D Empire.

DGNB Guld på Bryggen

Boligprojektet Castors 78 bæredygtige boliger udgør tredje etape af de over 500 bæredygtige kvalitetsboliger, som PensionDanmark opfører på Islands Brygge

Del artiklen på

Islands Brygge står foran endnu et bæredygtigt løft til glæde for både familier i nye kvalitetsboliger, den københavnske bydel og miljøet. 13. august holder bygherren PensionDanmark og totalentreprenøren NCC rejsegilde for boligprojektet Castor, der bæredygtighedscertificeres med DGNB Guld og er tegnet af Henning Larsen Architects.

- Det bliver boliger med meget høje standarder for miljørigtige kvalitetsmaterialer, indeklima, energibesparelse og fællesskab i åbne gårdmiljøer. De får dertil en imponerende udsigt og en af de bedste beliggenheder i København. Der er stor købsinteresse for kvalitetsboliger med lave vedligeholdelsesomkostninger, og vi forventer derfor et godt afkast til vores medlemmer fra denne investering, siger Torben Möger Pedersen, der er adm. direktør i PensionDanmark.

Castors 78 ejerlejligheder og de tilhørende erhvervslejemål forventes at stå klar til indflytning i maj 2019. PensionDanmark opfører i alt over 500 bæredygtige boliger fordelt på fem byggefelter på Islands Brygges havnefront.

- Vi er stolte og glade for igen at arbejde sammen med PensionDanmark, for hvem certificering af bæredygtighed på højt niveau er en klar prioritet, siger Palle Bjerre Rasmussen, der er direktør for NCC Building.

Ligesom PensionDanmarks første to boligprojekter på HavneBryggen, Polaris og Pollux bliver Castor opført direkte mod havnefronten, så de kommende beboere flytter ind i en stærk attraktion i lokalområdet med imponerende udsigt over vandet fra lejligheder, altaner og tagterrasser. Der er let adgang til havnebade, indkøb og metrostation.

Castor bliver bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld med fokus på bl.a. kvalitet, et sundt indeklima og med fleksibelt antal værelser i den enkelte lejlighed, så boligen kan følge med en families udvikling over tid.

- Sådan en certificering er ikke bare et stykke papir, men en garanti for, at bygningen lever op til en lang række krav til bæredygtigt byggeri, som også kommer beboerne til gode i form af blandt andet store vinduesarealer og lavt energiforbrug, siger Palle Bjerre Rasmussen.

Om Castor
78 ejerboliger fra 76 til 256 m2
Ejendommen er på 10.690 m2 og hertil 5090 m2 kælder
En stor dagligvarebutik
Syv øvrige butikslejemål á ca. 100 m2 til cafe, restaurant og specialbutikker mv.
Kælder bruges til parkering for biler og cykler samt depotrum til boliger og butikker.
Bygherre: PensionDanmark
Totalentreprenør: NCC Danmark
Arkitekt: Henning Larsen Architects.

-kj

Læs mere om Byggeri

10/8 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder