Aktuelle nyheder - Byggeri

DI og Dansk Byggeri: Hold fast i kontrakterneAdministrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri

DI og Dansk Byggeri: Hold fast i kontrakterne

Mange offentlige kunder har annulleret eller udskudt ordrer og leverancer med henvisning til den aktuelle coronakrise

Del artiklen på

Erhverv - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri og administrerende direktør og Lars Storr-Hansen i Dansk Byggeri opfordrer i en fælles udtalelse de offentlige myndigheder til at holde fast i de eksisterende kontrakter og igangsætte anlægs- og renoveringsarbejder hurtigst muligt.

De henviser til, at den offentlige sektor er en stor og central kunde hos mange private virksomheder, og nedlukningen kan blive fatal, hvis det betyder aflyste ordrer:

- Vi hører fra virksomhederne, at mange offentlige kunder har annulleret eller udskudt ordrer og leverancer med henvisning til den aktuelle coronakrise. Dermed mister virksomhederne det arbejde og den omsætning, der er så nødvendig for at holde hånden under beskæftigelsen, siger DI’s administrerende direktør.

Hold fast i kontrakterne
Derfor opfordrer han alle offentlige myndigheder til at holde fast i kontrakterne, og han sendte tidligere på ugen et brev til de offentlige myndigheder med en klar opfordring til, at de skal fastholde samarbejde med de private leverandører.
Samtidig opfordrer han til, at der vises den nødvendige fleksibilitet og understøtning af virksomhedernes likviditet med fremrykning af betalinger og udskydelse af opkrævninger.

Mangler generelt ordrer
Dansk Byggeri er enig med DI, og Lars Storr- Hansen henviser til den meget alvorlige situation, landet står i:

- Virksomheder mangler generelt ordrer for at kunne holde på medarbejderne, og i den situation er aflysninger og forsinkelser fra staten, regionerne og kommunerne, det sidste, der er brug for. Tværtimod kan eksempelvis kommunerne hjælpe rigtig meget, hvis de fremrykker allerede besluttede anlægs- og renoveringsarbejder og overvejer, om de skal udnytte, at skoler og daginstitutioner står tomme til at få udført nogle tiltrængte reparationer og moderniseringer, siger den administrerende direktør i Dansk Byggeri.

Klar med nye tilbud
Han peger på, at det eksempelvis er vigtigt, at aktiviteter på byggepladserne ikke bliver sat i stå, fordi byggemøder bliver udskudt eller aflyst, eller der mangler tilsyn fra offentlige bygherrer.

Ifølge Lars Storr-Hansen er virksomhederne klar til at give tilbud på nye opgaver med kort varsel, da mange medarbejdere også her sidder hjemme og er parate:

- Der er absolut ingen grund til at vente med at få sat gang i arbejdet. Det er nu, virksomhederne har brug for ordrer, da tiltagene for at bremse smitten med coronavirus lægger en meget stor dæmper på aktiviteten også i bygge- og anlægsbranchen, siger Lars Storr-Hansen.

Læs mere om Byggeri

24/3 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.