Digitalt salg af diskrete brønddækslerStifteren af Jesmig Group, Jesper Walter-Rasmussen er ikke i tvivl om vigtigheden af bygShoppen i hans salgsindsats.

Digitalt salg af diskrete brønddæksler

B2B-webshops er fremtiden, mener byggevareproducent, som nu vil gøre sine usynlige brønddæksler yderst synlige med Jesmigs nye bygShop fra byg-e.

Jesmig Group har netop begyndt salget af brønddæksler igennem byggecentrene. Direktør Jesper Walter-Rasmussen har i sinde at få sine usynlige brønddæksler til at blive synlige ude hos byggecentrene, og bygShoppen skal hjælpe ham med at nå det mål.

Som en ny virksomhed, hvor potentielle kunder på forhånd kun har begrænset kendskab til varesortimentet og produkterne, giver bygShoppen Jesmig en helt ny måde at positionere sine varer på bedst mulig vis med udvidet produktinformationer, særligt fordi bygShoppen er integreret med ByggeBasen – Nordens største varedatabase.

Ydermere er der mersalgsfunktioner og integration til kundens ERP-system, så kunderne slipper for dobbeltindtastning.

Stifteren af Jesmig Group, Jesper Walter-Rasmussen er ikke i tvivl om vigtigheden af bygShoppen i hans salgsindsats:

- Når man har en enkeltmandsvirksomhed, er det helt afgørende at bruge alle ressourcerne korrekt og optimere de rigtige steder. Med bygShoppen får jeg en støtte i mit salgsarbejde, der er uundværlig, da jeg her kan have døgnåbent og automatisere mange af mine processer udtaler Jesper Walter-Rasmussen.

Jesmig er blandt de første af byggevarebranchens leverandører, som indløser det store potentiale i B2B e-handel. Sammen med Ivarsson, som også har investeret i en bygShop, har de med bygShoppen taget et skridt i den rigtige retning mod at tilbyde deres kunder endnu bedre service.

Jesmig Group ApS er en ingeniørvirksomhed, der beskæftiger sig med udvikling af og handel med brønddæksler. Virksomhedens væsentligste produktserie er et brønddæksel, der er beregnet til områder, hvor man ønsker, at brønddækslerne skal være en integreret del af belægningen. Uanset om det er i det offentlige gadebillede eller hos den private bygherre. Jesmig Brønddæksler® er blevet udviklet på baggrund af et ønske om at skabe et brønddæksel, der giver et designmæssigt flot og æstetisk udseende.

Indtil videre har det resulteret i fire typer brønddæksler, der kan tage en belastning på op til 12,5 tons. Men Jesmig Brønddæksler® arbejder på at tilføje endnu et dæksel til sortimentet, som kan tage op til 40 tons i belastning.

cmn

7/5 2015