left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

El-ladestanderne skyder op som paddehatte

El-ladestanderne skyder op som paddehatte

Danskernes appetit på at købe el-biler har givet staten og elleverandørerne store udfordringer, men nu er der for alvor fart på antallet af offentligt tilgængelige ladestandere på tværs af landet

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Alene i første kvartal af 2023 er der blevet etableret 1.910 nye ladepunkter i Danmark. Det svarer til en stigning på 21 procent i forhold til sidste kvartal af 2022, og ifølge transportminister Thomas Danielsen er ladestandere ’den bedste medicin mod rækkeviddeangst’:

- Med udviklingen i antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter kan elbilisterne roligt tage på langfart. Der er gode flotte tal både i de store bykommuner, men også i landkommunerne, hvilket er med til at binde Danmark bedre sammen, siger han.
Langt de fleste el-bilejere lader køretøjet op derhjemme, men målet er, at man som elbilejer også kan lade på farten uden at køre en omvej eller vente på opladning.

11 el-biler pr. ladepunkt
De nye tal viser også, at udviklingen i offentligt tilgængelige ladepunker har overhalet udviklingen i antallet af grønne biler, så der nu er flere ladepunker per elbil end tidligere. Derfor er der blevet mindre rift om den enkelte ladestander. I september 2022 var der knap 14 elbiler per ladepunkt, mens tallet i marts i år er godt 11 elbiler per ladepunkt. Dermed er danskernes tilgængelighed til offentlige ladepunkter stedet med cirka 16 procent.

Ser man nærmere på tallene for, hvor antallet af ladestandere per 1000 indbyggere er højst, er det ikke kun storbyerne, der er langt fremme.

Fanø nummer 1
Fanø Kommune indtager førstepladsen, der er efterfulgt af Frederiksberg på en andenplads, hvorefter Tårnby, København og Ærø indtager de efterfølgende tre pladser i top-5.

På Frederiksberg skal der etableres offentlige ladepunkter, så dem, der bor i lejlighed, har et sted at lade.

Fanø skal sørge for, at turisterne ikke løber tør, og staten skal sørge for, at der er lynladere langs hovedvejene.

Læs mere om Byggeri

23/5 2023