En hjælpende hånd til kommuner uden arkitekturpolitik
Nu kan alle kommuner blive understøttet i at udvikle lokale arkitekturpolitikker gennem viden- og erfaringsdeling samt sparring med Arkitektforeningens netværk og fagkonsulenter
Med en ny femårig national indsats vil Arkitektforeningen hjælpe kommunerne med at styrke udviklingen af bygninger, byer og landskaber.
Målet er at få langt flere kommuner til at udvikle lokale arkitekturpolitikker, der kan understøtte en mere bæredygtig byudvikling, trivsel, fællesskab og de lokale, stedbundne kvaliteter. Realdania og Bevica Fonden støtter indsatsen.
I dag har 40 kommuner en arkitekturpolitik. Men ifølge Arkitektforeningen er potentialet langt større. En lokal arkitekturpolitik skal gøre det lettere at værne om kommunens særlige steder og kulturarv, skabe velfungerende og attraktive rammer for borgere og erhvervsliv og arbejde strategisk med planlægning på tværs af kommunale mål – herunder den grønne omstilling.
Den nye indsats skal netop styrke forståelsen af arkitekturens brede samfundsmæssige betydning og give kommunerne redskaber til at sætte retning for den fysiske udvikling.
Hjælp til at komme i gang
Konkret skal projektet understøtte kommunerne i at udvikle lokale arkitekturpolitikker gennem viden- og erfaringsdeling samt sparring gennem Arkitektforeningens netværk og fagkonsulenter. Viden, cases og redskaber samles i en digital videnshub, som frit kan anvendes af kommunerne.
Projektet rækker desuden ud til kommuner – ikke mindst landkommuner – der har brug for at arbejde mere strategisk med den fysiske udvikling og særligt kommuner med få arkitektfaglige kompetencer.
- Vi møder en stigende interesse for arkitekturpolitik rundt om i landet, men mange kommuner synes, det er svært at komme i gang, eller mangler kompetencerne i huset. Netop derfor rækker vi nu mere aktivt ud til dem, der har størst behov. Herunder landkommunerne, siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.
Arkitektur er alle de fysiske strukturer, der danner rammer om liv i hjemmet, på arbejde og i fritiden – og har derfor afgørende betydning for sundhed, livskvalitet og trivsel – og for det fælles klimaaftryk.
- Arkitektur former vores hverdag og vores oplevelse af steder. Den påvirker vores relationer, sanser og fællesskaber – og den har stor betydning for natur, klima og ressourceforbrug. Arkitektur kan tænkes aktivt og strategisk ind i den lokale udvikling og komme med svar på både de større opgaver i samfundet og på udfordringer med livskvaliteten i hverdagen. Vi håber, at endnu flere kommuner vil benytte sig af muligheden for hjælp fra Arkitektforeningen, siger Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania.
Samspil med national arkitekturpolitik
Indsatsen ’Arkitekturpolitik i alle landets kommuner’ lægger sig direkte op ad den nye, nationale arkitekturpolitik og dens otte dogmer, som opfordrer kommunerne til at omsætte de nationale ambitioner til konkrete handlinger tæt på borgernes hverdag.
Det første dogme handler om at prioritere universelt design – et værdibegreb, der anerkender, at alle er lige meget værd uanset funktionsevne, og at alle skal have lige muligheder for deltagelse.
Det er også et centralt begreb i FN’s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009 og derfor er et vigtigt strategisk fokus for Bevica Fonden.
- Universelt design handler om andet og mere end klassisk tilgængelighed, som i Danmark ofte opfattes som kørestolstilgængelighed. Med universelt design løfter vi blikket og ser på, hvem vi egentlig er som mennesker. Det handler ikke om ’dem med handicap’ og ’os uden handicap’ – det handler om os alle sammen. Det er en blind vinkel, vi skal skubbe til og udfordre, og det kan vi nu gøre med den nationale arkitekturpolitik i hånden. Det glæder vi os til, lyder det fra Marianne Kofoed, direktør i Bevica Fonden.
Arkitekturpolitik til alle landets kommuner
Projektet er forankret i Arkitektforeningen og støttet af Realdania og Bevica Fonden. Den nye indsats for udbredelsen af kommunal arkitekturpolitik skal understøtte kommunerne i at træffe kvalitative, bæredygtige valg og få mest mulig værdi for pengene.
Indsatsen løber over fem år og består bl.a. af:
- Opdaterede vejledninger: ’Kommunal arkitekturpolitik – Hvorfor?’ og ’Kommunal arkitekturpolitik – Hvordan?’
- En digital videnshub med nyeste cases, viden og værktøjer
- Opsøgende dialog og sparring med kommunerne
- Netværk for arkitekter og planlæggere i kommunerne
- Udvikling af dialogværktøj til tværgående samarbejde
Hvad er en arkitekturpolitik?
En kommunal arkitekturpolitik kan tage mange former, men er grundlæggende et redskab, som sætter overordnet retning for en kommunes fysiske udvikling. Nogle udstikker overordnede ambitioner og principper for deres bygninger, byrum og landskaber.
Andre er mere redskabsorienterede med guidelines og principper for f.eks. bevaring af eksisterende bygninger, universelt design eller bynatur.
Fælles for dem er, at de understøtter kommunens ambitioner for det byggede miljø og kan danne grundlag for dialog og transparens om forventninger og krav – så både borgere og eksterne udviklere og rådgivere har et tydeligt billede af kommunens praksis og prioriteringer.
-dc
