En kongehal - vi bygger

I Sagnlandet Lejre er en flok tømrere i fuldt sving med at genopføre Danmarkshistoriens største kongehal. Den skal synliggøre vikingernes imponerende byggeteknik og øge vores respekt for godt håndværk

I 700 tallet og altså længe før Harald Blåtand slog sine runer i Jellingestenen, lå magtens centrum i Lejre ved Roskilde. Her besluttede kongen, at han ville vise sin magt ved at opføre den mægtigste bygning, der nogensinde var blevet bygget her til lands.

Det blev til Kongehallen, 61 meter lang, 12 meter bred og 10 meter til loft. I alt 635 m2, hvor kongen og hoffet holdt store gilder ved det fem meter lange ildsted midt i hallen, med masser af mad og endnu mere mjød, mens der blev spillet lyremusik og udvekslet gaver med gæsterne. For det var her, hvor alliancer blev plejet og nye blev skabt. Men også et helligt sted med blodofringer og fire højsædesøjler, hvor udskæringer af guderne Odin, Thor, Freja og Frej skulle vise hans nære forbindelser til de højere magter.

Kongehallen bliver 2,5 meter højere, når topåsen er monteret.

Så det har på alle måder ikke været et kedeligt sted, som Sagnlandet Lejre nu er i gang med at genopføre præcis efter samme byggeteknik som de gamle vikinger, og den både imponerer og begejstrer arkæolog og direktør Lars Holten:

- Det har været et enestående bygningsværk, hvor de med simple opmålinger har skabt et perfekt dimensioneret hus, der krummer i alle retninger, med kopbånd af krumvokset træ og åse med spænd på op til ni meter. Så de har både været enormt dygtige håndværkere med god forstand på proportioner, men så har de også behersket byggeteknikker som fx hagebladssamlinger, feer og not.

200 år gamle egetræer
Den originale kongehal er fundet ved udgravninger 2 km fra det nuværende byggested og kan minde om et omvendt skibsskrog, hvilket næppe er tilfældigt, da vores forfædre også var kendt som højt specialiserede skibsbyggere med stævnsmeden som byggeleder.

- Her har det nok været hussmeden der styrede projektet. Og selv om kongen har haft nogle faste håndværkere, har han uden tvivl også måttet trække på rejsende specialister til dette byggeri. Fældet træerne i god tid, trukket dem ud med heste, hvorefter det er blevet samlet liggende og siden rejst som et samlesæt, nærmest som moderne modulbyggeri. Og vi snakker altså om en tid, hvor man brugte kroppen til at måle med, hvilket siden blev til faste mål som fx tomme(ltot) og fod, siger Lars Holten og fortæller ivrigt videre.

Om de mere end 150 op mod 200 år gamle egetræer, der går til byggeriet, skovet på egnen, om stolper, der kun går en meter ned i jorden, så styrken ligger i toppen af trækonstruktionen, om dobbeltkrummet mellemås, og om at det her er det ældste byggeri, der kendes med støttestolper langs væggenes ydersider.

- Jeg har dyb respekt for vores forfædres byggeteknik, som siden er givet videre gennem hænder, generation efter generation, fortæller direktør for Sagnlandet Lars Holten.

Fortiden møder nutiden
Lars Holten giver også et eksempel på hvor ekstremt innovative og hammerdygtige håndværkere, vores forfædre var. Da udskæringerne til Højsædesøjlerne skulle laves, fik de en 5 arms CNC maskine til hjælp, og her blev softwaren presset til sit yderste for at genskabe mønstret.

- Det er sjovt, at forfædrenes byggeskik i den grad kan udfordre en robot i dag. Det giver en respekt for vores forfædres kundskaber, som er givet videre gennem hænder, generation efter generation. Den respekt vil vi med Kongehallen gerne have frem hos vores gæster, så de også forstår, hvor vigtigt det er, at vi også i dag får uddannet dygtige håndværkere. Det er jo åbenlyst og tankevækkende, at hvis vi ikke her på byggepladsen havde haft de her dygtige tømrere og lærlinge, så havde vi aldrig kunnet bygge det, vikingerne skabte for 1.200 år siden.

Imponeret tømrermester
De tømrere har tømrervirksomheden fra 1874 A/S Julius Nielsen & Søn, der har restaureret et væld af prominente historiske bygninger. Her fortæller adm. direktør Søren Hansen:

- I perioder udgør restaureringer 60-70 procent af alt vores arbejde. Det er den type arbejde, der er sjovest og mest spændende. Og Kongehallen er én helt fantastisk opgave, hvor vi er med til at genskabe noget af vores kulturhistorie. Og jeg er stadig imponeret over, hvordan de i 700 tallet med så få redskaber har kunnet lave konstruktioner og samlinger, som vi stadig anvender i dag.

I øjeblikket har han 5-6 mand på byggepladsen, men regner med at nå op på omkring 40-50 mand, inden byggeriet er færdigt næste forår.

- Hænderne rystede lidt, da vi skulle passe kopbåndene ind i højsædesøjlerne, for vi kunne ikke vente 200 år på nye stolper, hvis det gik galt, griner Marc Volqvartzen.

Med 200 år gamle træer skærer du bare ikke forkert
En af dem, der har været med fra start, er tømreren Marc Volqvartzen. Det begyndte omkring april i en kæmpe landbrugshal 27 km væk. Her lagde de et fuldstændigt plant gulv med træplader på 35 x16 meter, så de havde noget at tegne, måle og strege op på.

Men selv om visse dele kunne præfabrikeres, nummereres og skilles ad, har de også haft udfordringer med opsnøringer, når konstruktionen som han siger nærmest har form som en bakketop. Men ubetinget største udfordring var de fire højsædesøjler, der består af flådeege, som Frederik d.VI plantede i 1809, og som var 83 cm i diameter og 31,5 meter lange, da de blev fældet.

- Der blev tænkt mere end en gang, og det var også med lidt rystende hænder, vi gik i gang med værktøjet, da kopbåndene skulle passes ind. Her gik det jo ikke at skære forkert, hvis man så skulle vente 200 år på nye stolper, fortæller han med et grin og uddyber:

- Der er ingen tvivl om, at der har været rigtig gode håndværkere ind over her. Det er imponerende, hvad de har udrettet med noget, der krummer i alle retninger. De må virkelig have haft et godt øjemål, og det er vildt spændende at være med til noget så specielt. Det bliver lidt sejt at tage ungerne med herud en gang og sige, se den har jeg bygget.

Tekst og foto: Johannes H. Nørgård

Kom på besøg på byggepladsen

Du kan komme på besøg ’backstage’ på byggepladsen og se byggeprocessen og få den byggetekniske historie, samt deltage i et vikingegæstebud med mjød, og vikingemad lavet over den knitrende ild. Det sker den 27. september, 24. oktober og onsdag den 21. november. Du kan købe billetter og se mere her

Fakta: Projektet
Projektet Sagnkongernes verden realiseres med støtte fra A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Augustinus Fonden med henholdsvis 65 og 10 millioner kroner.
Træet til projektet er skovet lokalt og tilhugget af Bondeskovgård Savværk. Der bliver brugt:
- Mere end 150 egetræer, der er 130-200 år gamle.
- Over 400 kubikmeter egetømmer.
- Cirka 30 krumvoksede kopbånd fældet i 12 meters højde.
- Over 1800 tagspån, der er en meter lange af spejlskåret eg.