EU-krav til energirenovering skærpes

Selvom den danske bygningsmasse er relativ sund, er der stadig plads til og behov for forbedringer

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I et svar til Søren Egge Rasmussen (EL) oplyser klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard blandt andet, at EU-Kommissionen i forbindelse med en revision af Bygningsdirektivet vurderer, at der er behov for at reducere energirelaterede CO2- udledninger i bygninger med 60 procent for at kunne nå EU’s 2030-mål.

Derudover indeholder forslaget ambitionen om at have en klimaneutral bygningsmasse i 2050:

- Initiativerne i bygningsdirektivet står dermed for indfrielsen af en stor del af energieffektiviseringsmålet i energieffektivitetsdirektivet samt de øvrige klimamål. Hvis ikke bygningerne bidrager til at nå målene, vil andre sektorer skulle realisere yderligere reduktioner, oplyser ministeren.

Usikkert resultat
Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet er endnu ikke gået i gang, og derfor er det fortsat usikkert, hvad de munder ud i:

- Fra dansk side er der fokus på at sikre et ambitiøst direktiv, da der er behov for at reducere de energirelaterede CO2-udledninger i bygninger. Selvom den danske bygningsmasse er relativ sund, er der stadig plads til og behov for forbedringer. Ud over opnåelsen af EU’s klimamål vil det også styrke forsyningssikkerheden, danske virksomheders muligheder for eksport samt reducere borgere og virksomheders energiforbrug. Det gøres mest omkostningseffektivt ved, at der tages højde for de store forskelle, der er i bygningsmassen på tværs af Europa, skeiver Lars Aargaard.

Højere dansk ambitionsniveau
Omkring Direktivet om energieffektivitet, påpeger ministeren, at den foreløbige aftale mellem Ministerrådet og EU-Parlamentet lægger op til et nyt fælles mål om, at EU skal mindske sit endelige energiforbrug med 11,7 procent i 2030 i forhold til 2020:

- Fra dansk side har vi arbejdet for et endnu højere ambitionsniveau, men resultatet er markant over Kommissionens oprindelige forslag på ni procent. Der forventes også en markant forøgelse af den nationale energispareforpligtelse fra 0,8 procent om året til i gennemsnit 1,49 procent årligt i perioden 2024-2030, hedder d et i svaret til Sø’ren Egge Rasmussen.

Alle offentlige bygninger
Kravene til renovering af den offentlige bygningsmasse i både staten, regionerne og kommunerne skærpes, så tre procent af det samlede etageareal i offentlige bygninger på over 250 kvadratmeter skal renoveres til standarden for næsten energineutrale bygninger.

Derudover indføres en ny energispareforpligtelse for den offentlige sektor på 1,9 procent om året i det endelige energiforbrug.