Femern gør sig klar til tunnelbyggeri ABC Pavilloner glæder sig efter at have investeret et tocifret millionbeløb i et erhvervscenter med 12 erhvervsmål.

Femern gør sig klar til tunnelbyggeri

Byggemodningen af området omkring Femern i Rødbyhavn er ved at blive afsluttet, så byggeriet af tunnelforbindelsen kan gå i gang. Det glæder ABC Pavilloner, der har investeret et tocifret millionbeløb

Samfund - Infrastruktur

Den 18-kilometer lange tunnelforbindelse mellem Danmark og Tyskland er netop kommet et skridt nærmere en realisering med afslutningen af byggemodningen i området omkring Rødbyhavn. De omfattende klargøringsopgaver har blandt andet inkluderet etablering af vandforsyning, el, kloakering samt nye adgangsveje og cykelstier.

- Byggemodningen af området har været en stor succes, og vi ser frem til at påbegynde byggeriet af arbejdshavnen om nogle måneder. De to store internationale tunnelkonsortier rykker således snart ind, og i den forbindelse forventer vi en stigende aktivitet i området ved Rødbyhavn med mange opgaver, som med fordel kan varetages af virksomheder i nærheden af byggepladsen, siger Jens Ole Kaslund, teknisk direktør i Femern A/S.

Klar med erhvervscenter
Med tunnelen følger således en masse arbejde, og en af de virksomheder, som ser frem til mere aktivitet i området, er midtjyske ABC Pavilloner, der for nogle år siden investerede et tocifret millionbeløb i et centralt placeret erhvervscenter med 12 erhvervsmål. Her tror og håber man på, at investeringen nu snart vil give afkast, mens projektet også kan resultere i flere byggeopgaver:

- Femern har efterhånden været længe undervejs, men nu ser det ud til, at de første entreprenører fra maj-juni går i gang med byggeriet af arbejdshavnen til tunnelfabrikken. Og her ser vi store muligheder i dels at deltage i udbud, når det gælder opførelsen af boligerne til de mange byggeledere og håndværkere, og dels at få lejet flere af vores erhvervslokaler ud, så de snart kan give afkast, forklarer direktør hos ABC Pavilloner, Kjeld S. Facius, og fortsætter:

- Vi foretog investeringen helt tilbage i 2014 og er derfor glade for, at der nu for alvor sker noget. Fermern-forbindelsen er et stort projekt med enormt potentiale, hvilket også var grunden til, at vi i sin tid investerede i et businesscenter, og med afslutningen af byggemodningen er vi derfor særdeles optimistiske og ser frem til stigende aktivitet i løbet af de kommende otte til ti år, hvor forbindelsen bliver anlagt.

Vandt udbud på arbejdsboliger
Sidste år deltog ABC Pavilloner i det første udbud omkring opførelsen af 20 prøveboliger, der skulle fungere som arbejdsboliger i forbindelse med Femern-projektet. Her vandt virksomheden udbuddet på at have den bedste pris, som samtidig levede op til Femerns krav om kvalitet.

- Og skulle vi være så heldige at vinde de næste midlertidige boliger, der kommer i udbud til projektet, så har vi også kapaciteten og produktionsfaciliteterne til at håndtere det. Vi har nemlig i alt tre produktionsenheder med stor produktionskapacitet, forklarer Kjeld S. Facius fortsat.

- jhn


Om Femern-projektet og leje af erhvervslokaler:
Femern-forbindelsen (officielt Femern Bælt-forbindelsen) er en 18 kilometer lang sænketunnel, som kommer til at krydse Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland. Projekteringsloven blev vedtaget i 2009, anlægsloven blev vedtaget i 2015 og byggeriet kommer til at foregå i 2020. Efter planen vil forbindelsen stå klar i 2028.

I ABC Pavilloners businesscenter vil det være muligt at leje erhvervslokaler fra 15 kvadratmeter og helt op til 1.000 kvadratmeter. Der vil også blive opført et kontorhotel med bemandet reception og mulighed for telefonomstilling samt fælles printer. Ifølge ABC Pavilloner er centeret med til at give virksomheder nye erhvervsmuligheder i området:

Udover erhvervscenteret har modulvirksomheden desuden indgået en 10-årig aftale med energiselskabet OK, som lejer et stykke af virksomhedens grund til en tankstation.

17/3 2020
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger