Folkeskolen overser erhvervsskoler og det smitter af på eleverne
Folkeskolens lærere ved for lidt om erhvervsuddannelserne, der omtales som det 'ærgerlige andet-valg' og det smitter af på eleverne, viser ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut
Undervisningen i folkeskolens ældste klasser forbereder især eleverne til at starte på gymnasiet, mens skolen i mindre grad orienterer eleverne mod erhvervsuddannelserne. Det er meldingen fra både lærere og elever i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).60 % af lærerne vurderer, at deres undervisning i høj grad forbereder eleverne til en almengymnasial uddannelse, mens kun 14 % vurderer, at undervisningen forbereder eleverne til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
- En af årsagerne til, at skolen især forbereder eleverne til gymnasiet, er, at lærerne ved for lidt om erhvervsuddannelserne til at kunne vejlede deres elever i den retning, forklarer specialkonsulent og projektleder på undersøgelsen Kristine Zacho Pedersen.
Lærerne taler erhvervsskolerne ned
Det har også betydning, hvordan lærerne i skolen taler med eleverne om de forskellige ungdomsuddannelser.
Eleverne oplever, at lærerne formulerer sig på måder, der kan give indtryk af, at de kræver mindre af elever, der vil have en erhvervsrettet uddannelse. Eleverne bider fx mærke i, at lærerne fremhæver vigtigheden af gode karakterer og studiekompetencer, hvis man skal i gymnasiet. Og samtidig oplever eleverne, at lærerne ser det som en selvfølge, at fagligt dygtige elever skal starte i gymnasiet fremfor på en erhvervsuddannelse.
- Skolen er på den måde med til at skabe et hierarki i ungdomsuddannelserne, hvor erhvervsuddannelserne bliver det ærgerlige andet-valg, og det er uhensigtsmæssigt, hvis vi som samfund gerne vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. For at støtte udviklingen mod at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse, er det afgørende, at skoleledelsen tager initiativ til at drøfte, hvordan man på den enkelte skole kan blive bedre til at løfte opgaven med at forberede eleverne til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. I det arbejde er de kommunale UU-vejledere og ungdomsuddannelserne vigtige samarbejdspartnere, vurderer Kristine Zacho Pedersen.
Teori og test fylder mere
Samtidig peger lærerne på både strukturelle forhold som fagrække, prøveformer og Fælles Mål, og på en skolekultur, hvor man ikke har været vant til at tænke i anvendelses- og praksisorienteret undervisning, når de skal finde årsager til skolens stærke orientering mod gymnasiet.
For eksempel folkeskolens afgangsprøver, der kun meget lidt tænker teori og praktisk kunnen sammen.
-jhn
Søgning til erhvervsskoler styrtdykket
Fra 2001 til 2014 er andelen af afgangselever, der efter grundskolen søger en gymnasial uddannelse, steget fra 59 % til 74 %, mens søgningen til erhvervsuddannelserne i samme periode er faldet fra 32 % til 18,5 % af en årgang.
Læs mere og dowload rapporten her: https://www.eva.dk/presse/pressemeddelelser/2015/skoler-overser-erhvervsuddannelserne-nar-de-forbereder-elever-til-ungdomsuddannelse
