Formand for Dansk Håndværk: Ingen revolutionerende finanslov
Formanden for Dansk Håndværk og SMVdanmark – det tidligere Håndværksrådet – Niels Techen, er ikke ligefrem imponeret over finanslovsforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Del artiklen påAf Dan Bjerring
Christiansborg
Ifølge formanden for Dansk Håndværk, Niels Techen, er finanslovsforliget et udtryk for, at det snart er valgår:
- Det er ikke den mest revolutionerende finanslov. Men set ud fra virksomhedernes synspunkt er jeg glad for, at erhvervsuddannelserne får et løft. Det har været hårdt tiltrængt, og det er på tide, at der kommer meget mere fokus på det. Vi er også glade for, at administrationsgebyret på affald bortfalder. Det har været en torn i øjnene på mange, at de skulle betale et gebyr, selv om de ikke gjorde brug af genbrugspladserne, siger Niels Techen til BygTek.
For stort frafald
Han understreger samtidig, at det er et kæmpe problem for virksomhederne i byggebranchen, at der nu for alvor er mangel på arbejdskraft, men slår samtidig fast, at der desto mere er brug for flere erhvervsuddannede:
- Frafaldet for de unge i både gymnasierne og på erhvervsuddannelserne er meget stort. Det gælder om at få folk ind på den rigtige hylde fra begyndelsen. Erhvervsuddannelserne har været nedprioriteret i årevis, og mange unge starter i gymnasiet uden nogensinde at gennemføre den. De skulle måske i stedet have haft en god uddannelse som håndværkere. Desværre har erhvervsuddannelserne været talt ned, og mange forældre har vejledt deres børn med, at de skulle i gymnasiet, blive studenter og komme videre. Men problemet er, at de kom ikke videre, og rigtig mange studenter går i dag som ufaglærte, siger Niels Techen videre.
Styrket vejledning
Ikke mindst på den baggrund er han godt tilfreds med, at der i Finansloven ligger en styrket indsats for vejledning af de unge, og at 10. klasserne flyttes ud på erhvervsskolerne:
- Der skal ske noget anderledes for at se, hvad der virker. Indtil nu har det ikke virket, siger Dansk Håndværks formand, der ikke er parat gennem kvoter for gymnasierne at tvinge flere til erhvervsuddannelserne:
- Jeg tror mere på, at vi skaber adfærdsændringer, der gør de unge bevidste om, at en håndværkeruddannelse er en mulighed for en god levevej med gode lønninger og en spændende karriere. Der skal flere penge til erhvervsuddannelserne, så vi kan løfte kvaliteten med dygtigere lærere, nyere teknologi og nye maskiner. Det har stået stille for mange år og er blevet forældet, siger Niels Techen.
Godt med en smule disciplin
Han har selv også tidligere peget på, at elevernes daglige forudsætninger, når de kommer fra folkeskolen, er for ringe, og at det skaber problemer på erhvervsuddannelserne:
- Folkeskolen skal løfte niveauet, og forældrene skal tage sig sammen til at opdrage de unge mennesker. Det er ikke skolens opgave, men der er sket et værdiskred gennem mange år, hvor skolen var en parkeringsplads, og så måtte man finde ud af det senere. Vi levede i en zapper-verden, hvor de unge skulle have mulighed for alt muligt. Det er godt med en smule disciplin, og det er folk ved at indse igen. Vi må være os vort ansvar for børnene bevidst. Skolen skal kunne fokusere på at lære børnene noget og sørge for, at de kan komme videre, siger formanden for SMVdanmark og Dansk Håndværk.
Skør EU-lovgivning
Der er også umiddelbart støtte til regeringens forslag om færre administrative byrder, men det er på den anden side noget, vi har hørt før:
- Vi hører til stadighed, at man vil bekæmpe administrative byrder, og der er ingen tvivl om, at meget er afskaffet. Problemet er bare, at mere kommer til i den anden ende. Nettomængden er langt større end det, man når at afskaffe. Der kommer en hel del forordninger fra EU, men vi skal være bedre til at afskaffe alt det, der ikke giver nogen værdi. Eksempelvis er det himmelråbende, at Facebook for at kunne opfylde lovens krav skal lave de samme dokumenter på Persondataforordningen, som en lille tømrervirksomhed med to ansatte. Det skulle selvfølgelig være differentieret i forhold til risikoen. Det er skørt, at et lille firma skal lave alt muligt og betale for at få konsulenter til at opfylde lovens krav, slutter Niels Techen.
