Fuld fart på Hustømrerne i AalborgUd over den massive entrepriseopgave 'Fyrkildevej' på helhedsplan Kildeparken, har Hustømrerne vundet nogle meget interessante mellemstore renoveringsopgaver.

Fuld fart på Hustømrerne i Aalborg

Hustømrerne i Aalborg er den afdeling, der har haft den kraftigste vækst det sidste halve år. De har ansat 20 nye medarbejdere i den cirka 80 mand store afdeling.

Hustømrernes nordligste afdeling i Aalborg bidrager kraftigt til virksomhedens rekordstore omsætning.Det er den af de tre afdelinger, der har haft den kraftigste vækst det seneste halve år, med over 20 ny-ansættelser på meget kort tid, i den cirka 80 mand store afdeling.

Ud over den massive entrepriseopgave 'Fyrkildevej' på helhedsplan Kildeparken, har Hustømrerne vundet nogle meget interessante mellemstore renoveringsopgaver. Også serviceafdelingen vokser, via ekstra fokus på høj kundetilfredshed, optimering af samarbejdsprocesser og fokuseret salgsarbejde.

Søger flere
I både entreprise og service imødegås farten med ansættelsen af 2 nye entrepriseledere.
Det er henholdsvis Michael Kjær Jensen og Simon P. Kristensen, som skal være med til at styrke virksomheden.

Med mangeårig erfaring som henholdsvis selvstændig og entrepriseleder har de begge den høje faglige ekspertise, der skal til og begge har erfaring med mange forskellige typer projekter.

Hustømrerne i Aalborg har dog større ambitioner og derfor søges der nu endnu 2 entrepriseledere, som kan tilføre ekstra ressourcer og kompetencer til virksomheden.

-jhn


Fakta om Hustømrerne A/S
- Et af Danmarks største tømrerfirmaer med cirka 250 medarbejdere
- Afdelinger i Aarhus, Aalborg, Aabenraa
- Laver både stort nybyggeri, renoveringer og servicearbejde, med særlig stor erfaring indenfor boliger
- 99 år gammel kooperativ virksomhed med fokus på bl.a. medarbejderinddragelse- og ejerskab, socialt ansvar og økonomisk uafhængighed

25/6 2018