Gå aldrig ned på flade batterierDet nye Wireless Charging System lader værkstøjet op, ligeså snart man sætter det fra sig

Gå aldrig ned på flade batterier

Bosch har præsenteret den første ladestation i verden, der lader 18V proff-værktøjet op, mens man arbejder. Du undgår stop med skift af batterier, løber ikke tør for strøm og skal ikke længere huske på at få ladet batterierne op

De fleste håndværkere har prøvet det. De har glemt at få ladet batterierne op til værktøjet. Det giver sur ventetid inden, de kan gå i gang med opgaven. Andre gange er opgaven bare større end forventet, så man midt i det hele løber tør for strøm.

Det har Bosch fundet en løsning på til sit 18 V professionelle værktøj, der blev præsenteret i Berlin mandag. Verdens første ladestation, der lader værktøjet op i det øjeblik, man stiller det fra sig. Enten på værkstedet eller i bilen.

Slut med spildtid
For systemet fås i tre varianter. En til værkstedet, der minder om en induktionskogeplade(uden varme), der automatisk lader værktøjet op ligeså snart man sætter det fra sig. En hylsteroplader man kan tage med sig eller have i bilen som lader værktøjet op, mens man kører fra sted til sted. Eller boksmodellen til bilen, hvor man dumper sin arbejdskuffert, hvorefter den begynder opladning af både værktøj og et ekstra batteri.

- Den er oplagt til alle håndværkere, der kører fra sted til sted. Den er integreret i bilen og lader op under kørslen, så når man er fremme på stedet er den lige til at bruge. Du skal ikke til at pakke ud og samle og det er slut med at lede strøm på byggepladsen, fortæller Josef Ortolf, der er ansvarlig for Proff-værktøjet i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Passer til alt 18V værktøjet
Ud over at værktøjet altid er klar til brug har den nye opladeteknik andre fordele. Du sparer udgifter til ekstra batterier og ladetavler. Laderen er uden kontakter og beskyttet mod vand og støv. Endelig kan den bruges til alle værktøjerne i 18 V-systemet fra Bosch Professionel.
    Princippet i ladeteknikken som Bosch har døbt 'Wireless Charging System' er allerede kendt fra husholdningsapparater som for eksempel den elektriske tandbørste. Her er ladeeffekten bare 50 gange større, og værktøjet skal ikke passe ned i end holder. Man sætter ganske snildt bare sin boremaskine på pladen så starter opladningen nedefra og op gennem batteriet. Dog er der værktøjer i 18V serien som ikke af sig selv kan hvile på batteriet. Til dem er der konstrueret en slæde, værktøjet lige kan skubbes ind i.
    
Kommer til efteråret
Batterisystemet kommer på markedet 1.september til pris på omkring 1.500 kroner for batteri og lader, og introduceres i første omgang til 18 V serien med 2,0 Ah batterikapacitet.
  
- Eftersom værktøjet lades op, hver gang værktøjet stilles fra sig rækker 2,0 Ah-batteriet med den lave vægt rigeligt. Det gør efterfølgende arbejdet mindre fysisk anstrengende. Og sammen med det andre fordele med slip for batteriskift, ventetid på opladning og færre udgifter til ekstra batterier og ladestationer, er vi overbevidste om at det her er et stor skridt ind i fremtiden, siger Josef Ortolf.

-jhn

Fakta om fordele:

- Større brugervenlighed og produktivitet, fordi batterierne bliver siddende på værktøjet og kan parkeres på ladestationen ved hver arbejdsafbrydelse for opladning. Opladningen integreres som en naturlig del af arbejdsprocessen. Resultat: Værktøj, som altid er klar til brug.
- Fuld fleksibilitet, da de induktive batterier i en voltklasse fortsat er kompatible med alle værktøjer i samme klasse.
- Robuste ladestationer, der ikke længere har kontaktsteder og derfor er hårdføre over for vand, støv og snavs.

21/5 2014