Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Green Building Council Denmark fejrer medlemsmilepæl Direktør Mette Qvist, Green Building Council Denmark og Adm. direktør Teddy Brandt Kierkegaard, Falk-Rønne & Kierkegaard, der er medlem nr. 300.

Green Building Council Denmark fejrer medlemsmilepæl

Medlemsforeningen Green Building Council Denmark har rundet 300 medlemmer, og har siden opstarten i 2010 uddannet 600 DGNB-konsulenter

Del artiklen på

Medlemsforeningen Green Building Council Denmark blev stiftet i 2010, og da organisationen etablerede sit sekretariat i marts 2012, var der 100 medlemmer. De seneste 6 år har foreningen fokuseret på vidensopbygning om bæredygtighed i den danske byggesektor samt accelereret udviklingen af DGNB-bæredygtighedscertificeringen.

Den indsats har ført til en stigende tilslutning.

På generalforsamlingen i maj 2018 kunne direktør Mette Qvist derfor byde Falk-Rønne & Kierkegaard Ejendomsudvikling velkommen som medlem nr. 300.Det nye medlem ønsker at styrke relationen til foreningen for at få know how og vidensdeling.

Direktør Teddy Brandt Kierkegaard udtaler:

- En forudsætning for bæredygtig udvikling i byggesektoren er vidensdeling og innovation i tværfaglige klynger. Green Building Council Denmark tilbyder netop dette, og det er derfor vi har valgt at melde os ind. Vi er faktisk en smule flove over at blive medlem nr. 300. Vi burde have været blandt grundlæggerne af en organisation, der arbejder for at fremme så vigtig en dagsorden for vores bygninger og samfund. Vi gør os umage, med alle vore projekter, og DGNB har værktøjerne til at sikre, at både vi og vore arkitekt- & rådgiverteams tilsikrer, at bæredygtighed er tænkt ind i alle hjørner og processer i vore projekter. Der er fokus på selv de mindste detaljer, der gør en forskel i slutproduktet.

Vækst på flere fronter
Den stigende opbakning til Green Building Councils arbejde for bæredygtig udvikling understøttes også af det faktum, at organisationen siden opstarten har uddannet 600 DGNB-konsulenter.

Pipelinen af tilmeldte projekter i Danmark viser, at antallet DGNB-certificerede bygninger går fra 47 projekter i juni 2018 til 90 i december 2018. Det momentum indikerer, at markedet er i bevægelse. Direktør Mette Qvist siger:

- Vi oplever afgjort en stigende interesse for vores arbejde især fra bygherrer så som kommuner. Men organisationer som Home, Living Homes, Lintrup & Norgart og NREP har også valgt at støtte initiativet. Det ser jeg som en klar indikator for, at bæredygtigt byggeri bliver opfattet som præmissen for fremtidens forretningsgrundlag, og at ejendomsinvestorer, typisk med en kortere tidshorisont, nu også erkender det forretningsmæssige potentiale i bæredygtighedscertificerede ejendomme.

Næste fokusområde
Building Council Denmark har netop udarbejdet strategi for de næste fem år, og direktør Mette Qvist løfter lidt af sløret for den strategiske retning for væksten.

- I Tyskland har store industrivirksomheder valgt at blive medlem i vores søsterorganisation, fordi de anerkender deres bygningers ansvar i en transformerende bæredygtig omstilling af samfundet. Denne udvikling skal vi sammen med vores medlemmer skubbe i gang i Danmark.

- Vi vil gerne fejre denne milepæl med vores medlemmer og samarbejdspartnere. Den bæredygtige bevægelse, og fællesskabet omkring det, ville ikke være sket uden vores visionære medlemmer og deres utrættelige indsats for at hæve overliggeren for bæredygtighed i byggesektoren. Derfor fejrer vi fællesskabet omkring den gode sag fredag den 26. oktober 2018, uddyber Mette Qvist.

-los

Læs mere om Byggeri

13/9 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder