Grusgravsnaboers 'tålegrænse' overladt til domstolen
Der er grænser for, hvad man skal tåle af gener fra sine omgivelser, da disse kan fratage ejerens mulighed for retmæssigt at udnytte sin ejendom. Men det er i sidste ende en domstolsafgørelse, om 'tålegrænsen' er overskredet
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Af et svar fra miljøminister Jakopb Ellemann-Jensen til Mette Hjermind Dencker (DF) fremgår det, at naboer til grusgrave må gå til domstolene, hvis de mener, at deres 'tålegrænse' i forhold til støv, støj og møg er helt urimelig.
Ministeren oplyser, at Naboretten, herunder den såkaldte 'naboretlige tålegrænse' er uskrevne regler opstået via domstolspraksis:
- Tålegrænsen er et udtryk for, at der er grænser for, hvad man skal tåle af gener fra
sine omgivelser, da disse kan fratage ejerens mulighed for retmæssigt at udnytte sin ejendom. Kan en aktivitet som udøves på den anden side af skellet genere grundejeren i højere grad, end hvad man i medfør af den almindelige samfundsudvikling må tåle, under hensyntagen til accepterede og ikke-accepterede gener, er der tale om en overskridelse af tålegrænsen, forklarer Jakob Ellemann-Jensen blandt andet.
Domstol afgør tålegrænsen
Ifølge ministeren vil den gældende miljøregulering i mange tilfælde medvirke til at sikre, at der ikke opstår situationer, hvor naboer til virksomheder oplever gener, der overskrider den naboretlige tålegrænse:
- Det kommer også til udtryk i råstoflovgivningen, hvor der er regler om, at erhvervsmæssig råstofindvinding kræver en tilladelse fra den relevante region. I tilladelsen skal der sættes en række vilkår, som skal begrænse de miljømæssige gener for naboerne. Det vil typisk være vilkår, som omhandler støj og støv. Det er domstolene, der tager stilling til, om de gener en grundejer oplever i en konkret sammenhæng, overstiger grænsen for, hvad der naboretligt må tåles, slutter Jakob Ellemann-Jensen
