Håndværkere vil helst sove aleneHåndværkere gider ikke længere dele soveværelse med kolleger. En fireværelses letvogn med køkken og bad kan være løsningen.

Håndværkere vil helst sove alene

Tiden er løbet fra voksne mænd i køjeseng. Privatlivet skal respekteres – også når man overnatter i en skurvogn

Mobilhouse - Fredericia Skurvogne a/s har lanceret en yderst populær beboelsesvogn med fire enkeltmandsværelser, opholdsrum med køkken samt toilet og bad. Den store, rummelige letvogn tilfredsstiller brugernes behov for moderne bekvemmeligheder og leverer med sine fire enkeltværelser plads til privatliv.

- Vi har lyttet til kunderne og produceret en letvogn, der tilfredsstiller brugernes behov, siger Per Mikkelsen, indehaver fra Mobilhouse - Fredericia Skurvogne a/s.

- Tiden er ved at løbe fra køjesenge og sovesal, når håndværkere er på job, tilføjer han.

Brugerne har taget utrolig godt imod den rummelige beboelsesvogn, der bruges til alt fra traditionel udstationering til genhusning.

- Vi forventer os meget af den nye beboelsesvogn type 33 XL4 og har svært ved at holde dem hjemme, slutter Per Mikkelsen.

-los

7/5 2014