Håndværkerskole bygger i HadstenDet er rd-arkitekt i team med totalentreprenør Byggeselskabet Paulsen A/S og Rådgivende Ingeniører Wullum Pasgaard, der har tegnet projektet.

Håndværkerskole bygger i Hadsten

Den jydske Haandværkerskole Hadsten bygger nyt skolehjem. Selve byggeriet er opstartet i august med planlagt overdragelse juni 2016

Tegnestuen rd-arkitekt i team med totalentreprenør Byggeselskabet Paulsen A/S og Rådgivende Ingeniører Wullum Pasgaard har vundet en totalentreprisekonkurrence om et ”Nyt Skolehjem til Den jydske Haandværkerskole” i Hadsten.

Byggeriet er på godt 2.300m2 med 51 værelser på 21 m2 og seks værelser på 13 m2 beregnet til i alt 108 sengepladser.

Derudover er der cafeområde i fritlagt kælderniveau og to fællesstuer på henholdsvis 1. og 2. sal. Der etableres nyt udemiljø på begge sider af det ny skolehjem, så fællesarealerne fremstår transparente.

Selve byggeriet er opstartet i august med planlagt overdragelse juni 2016. Foreløbig er nedbrydning af en villa, der ligger i vejen for byggeriet gået i gang.

Den samlede byggesum er godt 29 mio. kr. eks. moms. Der sker endvidere en total renovering af de gamle toilet/baderum i det nuværende skolehjem på Skovvej, så der efterfølgende her er 16 komplette bad og toiletrum. I samme ombæring skiftes vinduer i de to eksisterende blokke på Skovvej, og der etableres en ekstra udgang i ”knækket” mellem de to blokke.

-cmn

16/9 2015