Håndværksrådets formand får Ridderkorset Niels Techen har været formand for Håndværksrådet siden 2010.

Håndværksrådets formand får Ridderkorset

Niels Techen, formand for Håndværksrådet, er blevet ridder af Dannebrogordenen

Håndværksrådets formand, Niels Techen har fået tildelt ridderkorset af Dannebrogordenen og var mandag den 23. februar et smut forbi Amalienborg hos Hendes Majestæt Dronningen for at takke for ordenen.

- Jeg er meget glad og stolt for tildelingen af ridderkorset. I min tak til Hendes Majestæt benyttede jeg lejligheden til at takke hende for hendes fokus på de små og mellemstore virksomheder og på erhvervsuddannelserne, som hun fremhævede i sin nytårstale, siger Niels Techen efter sit møde med Hendes Majestæt Dronningen.

-cmn

 

23/2 2015