Hør mere om det arkæologiske lotterispil på P1Find link til programmet, Fundne potteskår kan koste dyrt, i bunden af artiklen.

Hør mere om det arkæologiske lotterispil på P1

BygTeks journalist Dan Bjerring er blevet interviewet af P1 om en forsikringsordning for bygherrers udgifter til arkæologiske udgravninger, som Venstre vil have indført

Af Daniel Christensen

- Hvorfor skal det ikke være en samfundsopgave at dække det, spørger Dan Bjerring retorisk.

Han er blevet interviewet af Kulturen på P1 om en historie, han mandag den 8. november skrev for BygTek, Arkæologisk lotterispil skal løses med forsikringsordning. I korte træk handler den om, at Venstre vil have oprettet en forsikringspulje i branchen, så bygherren ikke står med alle udgifterne til de arkæologiske udgravninger, når der findes kulturarv under et byggeprojekt. Til formålet skal det offentlige spytte 10 millioner i forsikringspuljen, lyder forslaget.

- Jeg tror, at man har talt om det i alle de 30 år, jeg har dækket Christiansborg. Skiftende ministre og Folketing tager problemet op, men de glemmer det igen. Der er enighed om, at det er urimeligt, som det er nu men der er ikke sket nogen forbedringer. Forslaget fra Venstre er som helhed godt. Men 10 millioner kroner forslår som en skrædder et meget varmt sted. Grundlæggende mener jeg, at det er samfundets opgave, da det er vores alle sammens kulturarv og ikke den enkelte bygherres, siger Dan Bjerring i interviewet.

Kulturen på P1 havde inviteret Venstres Kristian Pihl Lorentzen i studiet, og han er ikke uenig i Dan Bjerrings betragtning.

- I den bedste af alle verdener burde der være et beløb til det her på finansloven, og så var den potte ude. Det er bare ikke så let at skaffe de penge. Lad os i stedet lave noget, der er muligt at gennemføre. Med det her forslag forsvinder tilfældighedsprincippet, fordi så vil udgiften blive spredt ud på alle, der bygger. Selve byggeriet bliver jo også dyrere af denne her forsikringspræmie, som dem, der skal leje eller købe boligen, efterfølgende kommer til at være med til at betale.

- Jeg har tiltro til, at andre partier kan se fornuften i det, så det kan blive gennemført. Vi håber, det bliver vel modtaget. Man må gå ud fra, at regeringen primært ser mod sine støttepartier, men vi håber på at få indflydelse, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Hør hele diskussionen om den mulige forsikringsordning i Kulturen på P1 fra onsdag den 10. november fra klokken 14:03 til klokken 14:17 cirka.

Du kan finde programmet her

11/11 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år