HusCompagniet åbner egen udstillingsbyVinkelvilla fra HusCompagniet.

HusCompagniet åbner egen udstillingsby

D. 20. juni præsenterer HusCompagniet et helt nyt koncept, hvor besøgende kan se flere hustyper fra samme firma og sammensætte deres helt eget hus

Hidtil har byggefirmaerne enten haft enkelthuse hver for sig eller fællesudstillinger, hvor firmaerne typisk havde ét hus hver. Det har gjort det meget tidskrævende at køre land og rige rundt, når man ville bygge nyt. I Hillerød samler HusCompagniet alt på en lille tønde land.
 
Udstillingsbyen består af fire nye huse, der repræsenterer forskellige stilarter og arkitekturer fra den traditionelle vinkelvilla over 11/2-plans huset til det helt moderne hus i minimalistisk design og med fladt tag.
 
- Vi har valgt at vise fire huse i fire forskellige prisklasser, størrelser og arkitekturer. Vi viser både det helt klassiske vinkelhus på 164 m2 og til vores eksklusive huse på 201 m2 i tidløs og mere funktionalistisk stil, siger afdelingschef Søren Ravn, HusCompagniet i Hillerød.
 
Byg trygt nyt
At bygge et nyt hus er en stor beslutning for de fleste og ofte den største investering i ens liv. Hos HusCompagniet lægger man derfor stor vægt på kundetilfredshed, og er af kunderne blevet kåret som ’Årets Husbygger’ tre år i træk – senest i 2015.
 
- I vores udstillingsby kan man ikke kun se arkitekturen, men vi har bestræbt os på at vise forskellige materialer, farver og indretninger m.v., så de besøgende i udstillingsbyen kan hente inspiration til at deres eget hus bliver præcist, som de ønsker det. Vi har også haft havearkitekter til at lave haveplaner til de fire huse og giver på den måde inspiration til sammenhængen mellem boligen, grunden og haven, fremhæver Søren Ravn.
 
Lørdag d. 20. juni markerer både åbningsdagen og starten på fire dages åbningsfest – weekenderne d. 20. og 21. juni samt 27. og 28. juni fra kl. 10.00 til 16.00. Ellers vil udstillingsbyen være åben på søndage fra 13.00 til 16.00.

-kj

10/6 2015