Indvendige døre til krævende byggerier
Nyt, alsidigt system af indvendige døre til alle miljøer på projektmarkedet; også hospitaler, industri og andre krævende erhverv
Novoferm introducerer nu nyt modulsystem med et komplet sortiment af indvendige døre til hospitaler, laboratorier, skoler, kontorer, erhvervs- og industriprojekter mv.
Kora er navnet på Novoferms nye, alsidige system af indvendige døre. Det byder på et stort udvalg af dørblade i aluminium, stål, glas og laminat samt mange forskellige karmudformninger, åbningssystemer og praktisk finish.
- Kora henvender sig i høj grad til projektmarkedet i kraft af sine mange muligheder og kombinationer. Ud over at være fleksible er dørene naturligvis robuste og tåler intensivt brug, fortæller Anders Majland, direktør for Novoferm Danmark ApS.
Sikkerhed og hygiejne
Et eksempel på en af Kora-programmets styrker er det omsluttende karmsystem. De afrundede hjørner understøtter et højt sikkerhedsniveau og betyder, at der ikke er revner eller sprækker, hvor snavs kan sætte sig fast.
Brugen af aluminium til karmen sikrer desuden optimal modstandsdygtighed over for syrer. Disse parametre bidrager til at gøre dørene perfekte til eksempelvis hospitaler, kemiske laboratorier og lignende.
Samtidig er aluminium et miljøvenligt valg, idet materialet er 100 % genanvendeligt. Kora-karmen kan i øvrigt justeres efter væggens tykkelse, hvilket letter montagen og giver den sidste finish.
Kora-dørene fås med hængsler eller som sving- eller skydedøre. Skydedørene fremstilles både som en integreret løsning i selve væggen og til vægmontering. Begge dele er ideelle i rum med begrænsede pladsforhold, og skydedørene passer designmæssigt fint sammen med de øvrige Kora-døre.
-cmn