Internationalt kontaktforum kommer til København
Eventen Architect@Work i Forum til juni er skræddersyede kontaktdage med fokus på innovation for arkitekter, indretningsarkitekter og andre branchefolk
Forum Copenhagen danner onsdag den 3. og torsdag den 4. juni 2015 rammen om den første danske udgave af eventen Architect@Work.
Det sker som en opfølgning på den succes, som Architect@Workvil har opnået i Belgien, Holland, Frankrig, Storbritannien, Schweiz og Italien.
På grund af sit internationale tilsnit og helt bevidste fokus på innovation er Architect@Workvil som event/udstilling markant anderledes end andre tilsvarende arrangementer.
Architect@Workvil er kun et udstillingsvindue for nye produkter, som præsenteres af producenter og distributører. For at sikre, at der virkelig er tale om markante nyskabelser, skal alle udstillerne først indsende ansøgninger til et dommerpanel bestående af arkitekter og indretningsarkitekter.
De foretager en udvælgelse af produkterne på basis af den fornyelse, som ligger i hvert produkt. Et andet specielt registreringssystem sikrer, at kun arkitekter, indretningsarkitekter, designere og andre konsulenter besøger dette forum.
Det er arkitektgruppen Creative Fo(u)r, som er ansvarlig rammerne omkring eventen. Architect@Work beskrives som en allround begivenhed, der omfatter seminarer om tidens varme emner, hvor arkitekter sammen med kolleger vil dele deres erfaring med de besøgende.
Et centralt emne vil være gennemgående temaer under hele arrangementet, og i udstillingsområdet kan man se hundredevis af nye materialeprøver. De traditionelle midtergange er ombygget til lounge-områder, og gæster ledes gennem et område med identiske, modulopbyggede stande.
cmn