Iværksættere digitaliserer boligmarkedet for projektboliger
Den innovative boligplatform nybygget.dk har stor succes. Kunderegisteret består allerede af 40.000 månedlige brugere
På ganske kort tid er iværksætterne Troels Feodor & Rasmus Brohl blevet bekræftet i, at de har fat i en rigtig god ide og fundet et hul i boligmarkedet. De har nemlig på under syv måneder genereret over 40.000 månedlige brugere og fået en stribe af Danmarks største bygherrer i kunderegistret på deres platform nybygget.dk.
Blandt andet har en stor dansk pensionskasse og ejendomsselskabet ELF Development for nyligt valgt at lægge en del af deres markedsføringsbudget i det lille start up, der som det første site i Danmark samler og markedsfører nybyggerier.
Ideen opstod, da Troels Feodor for fire år siden selv skulle købe:
- Det var en kæmpe frustration at navigere i markedet for projektboliger. Jeg kunne se byggegrunde, hvor de var i gang med at bygge, men kunne ikke finde information om, hvad der blev bygget, hvornår det var færdigt, og hvem jeg skulle kontakte.
Meget vil blive digitaliseret
Det overblik og den gennemsigtighed findes nu på nybygget.dk. Samtidig kobles projektbyggerierne direkte med købere og lejere, og den direkte kontakt vil på sigt ændre boligmarkedets struktur, vurderer Rasmus Brohl:
- Ejendomsmægleren i den nuværende rolle vil ikke eksistere i fremtiden. Meget kan og vil blive digitaliseret. Den forventning hører vi i øvrigt også meget tydeligt fra erfarne folk med baggrund i branchen selv, siger Troels Feodor.
Spot on
Det gælder blandt andet ELF Development, der på stedet sagde ja til at markedsføre sig selv på Nybygget.dk.
- Visionerne hos Nybygget.dk er spot on i forhold til vores forventninger til digitaliseringen af boligmarkedet, og da vil vi selvfølgelig gerne være med helt fremme, siger salgschef Marianne Pfeifer, der da heller ikke er blevet skuffet:
- Vi har på kort tid fået flere leads, end vi turde håbe på, så vi har meget store forventninger til samarbejdet, siger hun
Troels Feodor og Rasmus Brohl nævner selv deres unikke konstellation som en del af opskriften på succesen. Troels Feodor kommer med stor erfaring inden for tech start ups, mens Rasmus Brohls styrke ligger inden for forretningsudvikling og kendskab til boligmarkedet.
På www.nybygget.dk ligger lige nu mere end 370 byggerier fordelt over hele landet. Derudover samler sitet guidelines, ekspertråd og vurderinger af byggeri, nærmiljø og priser. Det er gratis som køber/lejer at bruge nybygget.dk.
-los