KAB ansætter ejendomsudviklerFlemming Eismark er uddannet ingeniør og har 25 års erfaring indenfor ejendoms-, projekt- og byudvikling.

KAB ansætter ejendomsudvikler

KAB føjer en ny dimension til udvikling af det almene byggeri med ansættelse af en erfaren ejendomsudvikler, bl.a. med henblik på øget byggeri med blandede ejerformer

Bolig- og administrationsselskabet KAB vil være kendt for at udvikle visionære og arkitektonisk stærke almene boligbebyggelser.

Selskabet ser imidlertid, at de kommende års boligbyggerier bliver mere komplekse og, at blandede ejerformer i stadig højere grad er en del af den nye virkelighed.

KAB har derfor ansat den erfarne ejendomsudvikler Flemming Eismark, der med baggrund i entreprenørbranchen tidligere har arbejdet med udvikling i bl.a. Keops/Landic, NCC og By & Havn.

- Vi vil med dette initiativ gå forrest i udvikling af byggerier, hvor blandede ejerformer naturligt inddrages og skaber værdi for både private og almene bygherrer. Målet er, at KAB vil finde frem til flere potentielle byggemuligheder i hovedstadsområdet og fortsat bidrage til at skabe bæredygtige bykvarterer, siger byggedirektør Rolf Andersson siger om opnormeringen

Flemming Eismark er uddannet ingeniør og har 25 års erfaring indenfor ejendoms-, projekt- og byudvikling. Han har tidligere haft ansættelse i såvel privat som offentlig regi heriblandt i Allerød Kommune, By & Havn, NCC og Keops/Landic.

-cmn

4/8 2015