Karsten Hønge (SF): Det er tudetosset at skære på erhvervsuddannelserne

SF’s politiske ordfører håber, at Dansk Folkeparti som en del af et finanslovsforlig kan redde erhvervsskolerne fra nedskæringer

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Selv om SF ikke selv forventer at få indflydelse på regeringens finanslovsforslag, håber partiets politiske ordfører, Karsten Hønge, at det lykkes at få fjernet regeringens planlagte besparelser på erhvervsuddannelserne.

Han siger til BygTek, at erhvervsskolerne kan være ’en af de lunser’, som regeringen har reserveret til at give Dansk Folkeparti:

- Så kan Dansk Folkeparti vise, at de har fået noget ud af forhandlingerne. Det er tudetosset at tale meget om behovet for flere faglærte, samtidig med at der på arbejdsmarkedet bliver et overskud af ufaglærte, og så skærer man ned på erhvervsuddannelserne. Det giver ingen mening, siger Karsten Hønge.

Brug for faglærte hænder
Han peger på, at investeringer i erhvervsuddannelserne er godt for de unge, der får et godt liv som faglærte. Det er positivt for samfundet, der har brug for en godt uddannet befolkning, og det er godt for virksomhederne, der skal bruge faglærte hænder:

- Vi har ikke bare brug for flere hænder på arbejdsmarkedet, men hænder der ved, hvad de laver. Derfor er der brug for at investere i erhvervsuddannelserne. Jeg håber, at regeringen har indset den logik, og at man derfor har reserveret penge til Dansk Folkeparti, der så kan gå ud og sige, at de har opnået det resultat, siger Karsten Hønge videre.

Politisk tryllekunst
Regeringen har bebudet, at man senere i september præsenterer en uddannelsespakke på 600 millioner kroner, heraf en stor del til erhvervsuddannelserne. Men samtidig holder regeringen fast i omprioriteringsbidraget på to procent. SF’s politiske ordfører er mildt sagt ikke imponeret:

- Det er at gøre erhvervsskolerne til grin. Sidste år optrådte regeringen som en tryllekunstner, der med den ene hånd får folks opmærksomhed med 170 millioner kroner, mens de med den anden hånd uden for opmærksomheden tog 270 millioner kroner fra erhvervsskolerne. Bundlinien viste altså et minus på 100 millioner kroner. Bliver man ved med at udsulte erhvervsuddannelserne på den måde, bliver det sværere at tiltrække de unge og levere de kloge hænder til erhvervslivet, siger Karsten Hønge.

Bullshit
Han er selv faglært tømrer, og derfor meldte han sig i sommerferien på en erhvervsskole som underviser:

- De unge på skolerne glæder sig til at blive færdige og komme ud på arbejdsmarkedet. De synes, at det er fantastisk at blive håndværker. Men da jeg fortalte tømrerlærlingene, at arbejdsgiverne hver anden dag synger en sang om, at de mangler kvalificeret arbejdskraft, så lød budskabet fra lærlingene – ’bullshit’. De er trætte af at høre om, at virksomhederne påstår, de mangler faglært arbejdskraft, og så går der 80 lærlinge i skolepraktik i Odense, hvoraf de 40 gik på skolen. Hos elektrikerne gik 40 i skolepraktik, og af dem var de 20 på skolen, fortæller den tidligere tømrer, der stadig er medlem af 3F.

De små trækker læsset
Han noterer i øvrigt, at der er en ulighed inden for erhvervslivet, hvor de små – og mellemstore virksomheder trækker læsset med at uddanne de unge:

- Derfor er jeg lidt ked af, når jeg kommer til at blive lidt hård i kritikken af virksomhederne, for der er meget forskel på dem. Kritikken skal rettes mod dem, der er grund til at kritisere, og det er i udpræget grad de store firmaer. Jeg har derimod stor respekt for de mindre virksomheder, der tager et enormt træk. De giver de unge nogle gode uddannelser, men der er mange firmaer, der ’skraber flødeskummet af lagkagen’ og spiser det, men de vil ikke være med til at ’bage lagkagebundene’. Derfor er vi nødt til dels at investere i erhvervsskolerne og dels stille skrappere krav til virksomhederne om, at de SKAL tage lærlinge, siger SF-politikeren.

Kuvøseuddannelse
Samtidig peger han på, at der er brug for, at skolepraktikken får en langt højere kvalitet, end det er tilfældet i dag:

- Der er brug for at ansætte flere instruktører. Da jeg i sommerferien arbejdede som instruktør for tømrerlærlingene på teknisk skole i Odense, var der 37 tømrerlærlinge, som reelt kun havde 1½ instruktør. Kunne man forestille sig et privat firma med 37 lærlinge til én svend, og så kommer der en yderligere svend hver anden eller tredje dag? Skete det i en privat virksomhed, ville både arbejdsgiverforeningen, fagforeningen og erhvervsskolen i fællesskab kalde det en ’lærlingefabrik’ og straks lukke den. Der skal flere svende til skolepraktikken, så lærlingene producerer noget rigtigt og ikke risikerer at få en ’kuvøseuddannelse’, slutter Karsten Hønge.