Landsdækkende blokade af vejnettet mandag aflyst - og så alligevel ikke
Vejskatskomiteen, der står bag en annonceret blokade af flere motorvejstilkørsler mandag den 15. maj 2023, har opløst sig selv, da politiet har vurderet, at blokaden er ulovlig. Vejskatskomiteen vil dog hverken be- eller afkræfte, om blokaden aflyses
En gruppe godsvognmænd har varslet en dagsaktion mandag den 15. maj 2023, men nu har gruppen, der kalder sig Vejskatskomiteen opløst sig selv, efter at politiet har stemplet aktionen som ulovlig.
- Planen var at anmelde det som individuelle demonstrationer. En plan vi og vores tilknyttede advokat vurderede var lovlig, skriver Vejskatskomiteen i en pressemeddelelse og tilføjer, at samarbejdet med politiet indledningsvis var konstruktivt - ind til piben angiveligt fik en anden lyd.
- I stedet for at samarbejde med os om at gennemføre en lovlig og Grundlovssikret demonstration har det offentlige Danmark i form af repræsentanter fra Midt- og Østjyllands politi koordineret deres indsats og sat juristerne til at kulegrave sagen. Denne kulegravning har medført, at vi må konstatere at vi stilles overfor betingelser, som er umulige for Vejskatskomiteen at være en del af.
- De har på den måde fundet, hver en sprække og lov de kan bruge til at forhindre den planlagte, lovlige demonstration. På denne baggrund, og da vi som komite udelukkende vil stå bag lovlige demokratiske metoder, opløses Vejskatskomiteen med øjeblikkelig virkning, står der i pressemeddelelsen.
På Facebook trækker Vejskatskomiteen dog lidt i land:
BygTek følger sagens udvikling.