Mange praktikpladssøgende skipper samtale- Vi er nødt til at grave i de 25 %., så vi kan afdække årsagen til, at de ikke møder op, siger chefkonsulent i Håndværksrådet, Heike Hoffmann.

Mange praktikpladssøgende skipper samtale

Håndværksrådet opfordrer indtrængende til, at virksomheder opslår deres ledige praktikpladser på www.praktikpladsen.dk

Hele 25 % af de unge, der er registreret som praktikpladssøgende, dukkede ikke op til de samtaler, erhvervsskolerne har tilbudt praktikpladssøgende. Det viser en undersøgelse, som er blevet til i samarbejde med praktikpladsen.dk

Det store antal unge praktikpladssøgende, der er udeblevet fra samtalerne med skolerne, hører måske slet ikke hjemme i praktikpladskøen men kan have behov for en anden type indsats.

- Når de ikke er mødt frem, kan vi faktisk ikke sige noget om deres situation – mangler de reelt en praktikplads, eller er de måske i gang med et grundforløb?, spørger Heike Hoffmann, der er chefkonsulent med ansvar for uddannelsesområdet i Håndværksrådet.

- Vi er nødt til at grave i de 25 %., så vi kan afdække årsagen til, at de ikke møder op. Er det, fordi de har brug for et andet tilbud end at stå i søgekøen? For dét vil vi vide, og det viser undersøgelsen ikke. Endnu, tilføjer hun.

Manglende tilskud
I undersøgelsen spørges der ind til, hvorfor eleverne mener, at de ikke får en praktikplads. Her angiver 9 % af eleverne, at de er blevet afvist pga. manglende medfølgende økonomisk tilskud til virksomheden.

- Vi mener, at dette tal er stort nok til at genoverveje en præmieringsordning via AUB. Vi kan godt nytænke præmieringsordningen, så vi får flere praktikpladser for de samme penge. Og vi vil langt hellere bruge arbejdsgivernes egne indbetalinger til praktikpladser end til at finansiere skolepraktikydelsen, som det sker i dag, siger Heike Hoffmann.

En tredjedel af de praktikpladssøgende angiver, at der er for få eller ingen praktikpladser opslået på, hvilket er rigtig ærgerligt. Håndværksrådet vil gerne opfordre til, at virksomheder opslår deres ledige praktikpladser på www.praktikpladsen.dk.

- Det er på praktikpladsen.dk, eleverne kigger først, og vi kan kun håbe på, at flere opslag her også vil føre til færre ubesatte praktikpladser. For dem har vi jo også; men eleverne skal jo vide, at de er der, siger Heike Hoffmann.

-cmn

18/3 2015