Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Mange private overholder ikke regler ved byggerier

Mange private overholder ikke regler ved byggerier

Arbejdstilsynet har gennemført en aktion mod byggeaktiviteter på villavejene, og det viste sig at være en god idé.

Del artiklen på

Aktionen mod 22 arbejdssteder resulterede i 34 sanktioner, hvoraf de 23 var strakspåbud til virksomheder, der arbejder for private bygherrer, fordi arbejdet ikke var sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt tilrettelagt.

På aktionen blev der også fundet fem tilfælde, hvor udenlandske virksomheder enten havde lavet en mangelfuld anmeldelse eller slet ikke havde anmeldt sig til RUT.

- Aktionens resultater viser, at dem, der arbejder for private bygherrer, i flere tilfælde ikke overholder arbejdsmiljøreglerne. Vi så desuden eksempler på, at udenlandske virksomheder ikke var anmeldt i RUT, som de ellers har pligt til, siger Brian Brink Larsen, der er tilsynschef for social dumping i Arbejdstilsynet.

Risiko for nedstyrtning
Nogle af de typiske overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som Arbejdstilsynet så i aktionsugen, er håndværkere, der arbejder på villatage uden sikring mod nedstyrtning, eller som manuelt håndterer mange hundrede kilo byggematerialer uden hjælpemidler.

Arbejdstilsynet har desuden set håndværkere, som anvender hjemmelavede stilladser, eller som nedtager asbesttage uden de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Husk dokumentation
Brian Brink Larsen gør i øvrigt opmærksom på, at hvis man hyrer en udenlandsk håndværker til at arbejde i sin bolig, skal man se dokumentation for, at håndværkeren er anmeldt RUT.

Også selvstændige håndværkere uden ansatte skal anmelde sig i RUT. Hvis man ikke får denne dokumentation, skal man give besked til Arbejdstilsynet senest tre dage efter, at arbejdet er gået i gang. Ellers risikerer man bøde.

Aktionens resultater
22 gennemførte besøg
23 strakspåbud
8 påbud med frist
3 forbud
5 overtrædelser af anmeldepligten til RUT

DanB

Læs mere om Byggeri

11/9 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder