NCC opfører nyt produktionsanlæg på Esbjerg Havn
NCC øger løfter produktionskapaciteten med 30–40 % og gør det muligt at levere yderligere cirka 300.000 tons sand, sten og grus årligt
NCC opfører nyt produktionsanlæg i Esbjerg. Det nye moderne, anlæg kommer til at øge kapaciteten markant, så NCC nu kan tilbyde større leverancer til kunderne.
Samtidig mindskes CO2 udledningen ved brug af færre læssemaskiner og optimerede processer. NCC Råstoffer i Danmark gennemfører en markant opgradering af sin søplads i Esbjerg.
Med den danske divisions største investering i produktionsudstyr de seneste 10 år flytter NCC aktiviteterne fra Orionvej 7 til Zodiakvej 37 på et nyt areal på 45.000 kvadratmeter.
Opgraderingen løfter produktionskapaciteten med 30–40 % og gør det muligt at levere yderligere cirka 300.000 tons sand, sten og grus årligt.
Det betyder, at den samlede leverancekapacitet øges fra omkring 900.000 tons til op mod 1,2 mio. tons om året.
-Det nye anlæg i Esbjerg løfter vores kapacitet betydeligt, så vi kan håndtere flere mængder hurtigere og mere effektivt til bygge- og anlægsprojekter, siger Søren Graae, områdechef i NCC Industry, Råstoffer, i Danmark.
Modernisering med fokus på effektivitet og klima
Det nye anlæg er udstyret med større knusekapacitet og topmoderne procesudstyr. NCC har selv stået for samling og indkøring af anlægget på tværs af komponenter fra flere leverandører.
Allerede i planlægningen er logistik og CO2-reduktion tænkt ind. Ved at gentænke materiale-flowet på pladsen har NCC kunnet reducere antallet af læssemaskiner – til gavn for både driftseffektivitet, brændstofforbrug og CO2-udledning.
-På den nye plads har vi optimeret logistikken og processerne, så vi flytter mindst muligt materiale med maskiner – helt i tråd med NCC’s målsætning om at sænke CO2 udledningen fra vores produktion, siger Søren Graae.
NCC leverer 90 % af materialerne fra søpladsen i Esbjerg til bygge- og anlægssektoren – fra asfalt- og betonelementbranchen til belægningsproducenter, pæleindustrien og produktionen af betonjernbanesveller.
-kis