Nedrivning og høj genanvendelse
Det kommende hovedsæde for Cowi bliver største renovering i nyere tid – med fokus på bevaring og genbrug af eksisterende materialer
Cowi forbliver i Kongens Lyngby, hvor virksomheden frem mod 2028 etablerer et nyt hovedkontor på over 33.000 m2.
I stedet for at bygge nyt vælger Cowi - som både er lejer og totalrådgiver - at transformere en række eksisterende bygninger på Parallelvej i tæt samarbejde med Velliv, som er bygherre, Arkitema som arkitekt og Tscherning.
Sidstnævnte er valgt til opgaven med nedrivning, miljøsanering og rådgivning om genbrugsdelen. Andelen af genanvendte materialer forventes at blive på min. 60 %.
Cowi og Velliv har i fællesskab analyseret flere scenarier for fremtidens arbejdsplads - herunder renovering af det nuværende hovedkontor eller nybyggeri andre steder.
Valget faldt på transformation af de eksisterende bygninger på Parallelvej, som Velliv ejer.
Ifølge Gitte Gylling, som har udviklet bæredygtighedsstrategien på projektet, begyndte arbejdet med en grundig vurdering af den eksisterende bygningsmasse.
Hun forklarer, at det første skridt var at undersøge kvaliteten af de eksisterende konstruktioner og materialer: Hvordan står bygningerne? Hvilke dele kan bevares og bruges direkte? Hvad kan opgraderes eller indgå som ressourcer i senere faser?
- Vi startede helt konkret med at gå bygningerne igennem og spørge: Hvad kan blive stående, hvad skal opgraderes, og hvad kan bruges som ressourcer senere i forløbet? Det eksisterende var ikke en begrænsning, men vores udgangspunkt, siger Gitte Gylling.
På baggrund af analysen blev der formuleret et centralt dogme, som styrer hele projektet:
Brug materialerne, der hvor de allerede er - og brug dem, før du tilfører nyt.
Det betyder, at projektet arbejder ud fra en prioriteret rækkefølge:
- Bevare og genbrug eksisterende materialer i bygningerne, der hvor de står – eller alternativt andre steder.
- Genbrug af materialer udefra, når der skal tilføres nyt.
- Biobaserede materialer, hvor genbrug ikke er muligt.
- Konventionelle materialer som sidste løsning.
Ifølge Gitte Gylling er logikken enkel, men kræver stor disciplin.
- Vores ressourcedogme betyder, at vi konsekvent spørger: Kan vi bruge det, der er her, før vi køber noget nyt? Det gælder alt fra store konstruktioner til mindre materialer - og det stiller krav til både planlægning og beslutninger undervejs, siger hun.
Hun beskriver, at ressourcedogmet er styrende for alle valg - fra materialer til planlægning - og at målet er, at så meget som muligt af bygningens oprindelige værdier bevares og bringes i spil i den nye struktur.
Projektet arbejder efter DGNB-systemet, hvor minimum 60 % af materialerne skal genanvendes eller genbruges.
Men ifølge Gitte Gylling er det minimum - ambitionen ligger højere.
Hun peger på, at markedet for genbrugsmaterialer udvikler sig hurtigt, og at projektet derfor kan udnytte nye muligheder undervejs. De 60 % bliver dermed en undergrænse og ikke et loft.
Tscherning er valgt som nøglepartner i projektets tidlige og mest materialeintensive fase. Det indebærer selektiv nedtagning, sortering, miljøsanering, logistik for genbrug og rådgivning om, hvordan genbrugspotentialet kan realiseres i praksis.
Kenneth Vedel Hansen, projektleder og genbrugsekspert hos Tscherning, fastslår, at projektets dogmer harmonerer direkte med den måde, Tscherning arbejder og tænker på i denne type projekter.
- Vi er begejstrede for at være valgt og er blevet involveret i den tidlige fase i det her fyrtårnsprojekt, med øje for at bevare og øge andelen af genbrug. Vores opgave er at nedtage bygningen så præcist, at materialerne bevarer deres værdi.
- Hver bygningsdel bliver vurderet: Kan den blive stående, kan den bruges et andet sted i projektet, eller kan den sendes videre som dokumenteret genbrugsmateriale, siger Kenneth Vedel Hansen.
Kenneth Vedel Hansen understreger, at ambitionen om genbrug er tænkt ind fra dag ét, og at det giver et helt andet udgangspunkt for nedtagningen end i traditionelle renoveringsprojekter.
- Fordi genanvendelse har været en del af briefet fra starten, kan vi planlægge nedtagningen efter ressourcerne og ikke bare efter tempo.
- Det betyder, at en langt større del af materialerne ender som genbrug - og heldigvis ikke som affald, fordi de ældre materialer oftest har en meget højere kvalitet og derfor bør leve videre mange år endnu, siger han.
-dc
