Bygma Red Week
scroll
Netværk skaber grobund for dygtigere lærlinge

Netværk skaber grobund for dygtigere lærlinge

Dansk Håndværk opfordrer deres medlemsvirksomheder til at etablere netværk for deres lærlinge

Af Dan Bjerring

I en tid, hvor konkurrencen om lærlingene skærpes, og hvor det gælder om at få flere unge til at vælge en erhvervsskole, er det vigtigt, at man som arbejdsgiver kan tilbyde de unge en god læreplads med både udfordringer og oplevelser.

Ifølge direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndværk skaber det både engagement og dygtigere medarbejdere, hvis virksomhederne danner netværk for deres lærlinge.

Han opfordrer virksomhederne til nogle gange årligt at samle lærlingene på tværs af fag. Her kan de på skift vise deres virksomheder frem og fortælle lidt om, hvad de går og laver:

- De unge skal jo samarbejde på byggepladserne til dagligt. Derfor er det en stor fordel, at de ved, hvad der optager de andre og hvordan deres dagligdag er, forklarer Morten Frihagen.

De fik ideen
Det var snedkermester Lars Mouritsen, der ejer virksomheden ’Kopp Sorø’, der fik ideen til at danne netværk inden for de lokale virksomheder, så deres lærlinge kunne udveksle erfaringer

Og i juni bredte ideen sig til Fyn, hvor Klaus Lebæk, der har 14 lærlinge i sin virksomhed i Aarup, har skabt et lignende netværk.

De sidder begge i Dansk Håndværks bestyrelse, og tanken bag at danne netværk er ganske simpel enkel.

En tømrervirksomhed kan gå sammen med den lokale murer, malermester, smedevirksomhed og elektriker om tre eller fire møder i løbet af et år.

Her mødes de unge på skift hos virksomhederne og bliver vist rundt af den pågældende lærling, som fortæller om virksomheden og det arbejde, han laver.

Forståelse for samarbejde
Morten Frihagen peger på, at lærlingene både får mulighed for at fortælle om deres fag og de problemer, der opstår ved et byggeri, når flere fagområder skal samarbejde i forskellige rækkefølger.

- Det giver en forståelse for, hvordan de bør samarbejde, og det vil være en fordel for virksomhederne på langt sigt. Men lærlingenetværkene opstår ikke af sig selv – det er en opgave som håndværksmestrene skal afsætte nogle timer til. De skal finde en passende blanding af kolleger, der vil være med, ligesom lærlingene er væk et par gange om året. Men udgifterne til arbejdstiden og en gang smørrebrød opvejes langt af det engagement og den viden lærlingen får. De bliver simpelthen dygtigere medarbejdere, som firmaet har glæde af fremover, siger Morten Frihagen.
 
FAKTA
Sådan skabes et lærlingenetværk

• Fire til seks lokale virksomheder fra forskellige brancher går sammen.

• Mestrene bliver enige om antallet af årlige møder, deres varighed og formål.

• Deres lærlinge mødes tre til fire gange om året på skift i en af virksomhederne, som så er vært ved det pågældende arrangement.

• Mester og lærling i værtsvirksomheden udarbejder før mødet en "dagsorden" for, hvordan mødet skal forløbe, hvilke ting der skal vises frem og et tema for en debat eller et fagligt oplæg.

• Det er den pågældende lærling, der er vært under mødet og viser de øvrige rundt, viser eksempler på sit håndværk og fortæller om sine opgaver.

• Virksomheden er normalt vært ved eksempelvis den medhørende frokost m.m. og betaler også eventuelle andre udgifter forbundet med arrangementet.

26/6 2018