Når vedligehold af vejene udskydes, fordobles regningen på få år
Hård vinter, tungere biler og flere kilometer i forfald: Kommunernes vejnet presses af stigende trafik og stramme budgetter, og et Sweco-notat opgør nu det samlede efterslæb på landsplan
Frosten har kun lige sluppet sit tag i den danske asfalt. For Kajan Variyeswaran, teamkoordinator for vejdrift i Vejle Kommune, betyder det skarpt fokus på de 1800 kilometer asfalterede veje, han har ansvaret for.
Hyppige skift mellem frost og tø har skabt de perfekte betingelser for slaghuller, der generer bilisterne, truer trafiksikkerheden og kan udløse dyre erstatningskrav.
- Nu hvor sneen er væk, er der naturligt fokus på de akutte skader. Men det er afgørende, at indsatsen ikke alene bliver reaktiv. Ellers risikerer vi at bruge betydelige midler på midlertidige løsninger frem for at styrke vejnettets samlede tilstand på lang sigt, siger Kajan Variyeswaran.
Mens en række kommuner kæmper med faldende investeringer i vejene, har Vejle inden for de seneste år fået tilført to ekstrabevillinger på hver 50 mio. kr. oven i basisbudgettet. Forklaringen ligger i systematisk dokumentation af vejenes tilstand.
Data fra Swecos vejforvaltningssystem, RoSy, danner grundlaget, mens borgertilbagemeldinger, tilsyn og politisk indsigt sikrer helhed i prioriteringerne.
Dermed kan Kajan Variyeswaran og hans team sort på hvidt påvise, præcis hvor stor den 'tekniske gæld’ i kommunens vejnet er, og hvad konsekvensen af at udskyde nødvendig vedligeholdelse vil være. Det har flyttet diskussionen fra mavefornemmelser til hårde fakta.
- Vi bruger beregningerne til hele tiden at oplyse vores politiske udvalg om, hvor mange kilometer vej vi har i ‘lav standard’. Det synliggør udfordringen, siger Kajan Variyeswaran.
De to ekstrabevillinger til vejnettet har bl.a. gjort det muligt at prioritere de store indfaldsveje og forbindelsesveje, før de når et kritisk punkt, hvor reparationerne bliver dyrere.
Udfordringen for de danske veje er ikke kun vejret. Vejnettet presses af en stigende trafikmængde og tungere køretøjer. Den grønne omstilling betyder flere elbiler, som ofte vejer markant mere end traditionelle benzinbiler, hvilket ifølge kommunen bidrager til øget belastning af belægningen.
Uden en planlagt indsats ender kommunerne i en ‘brandsluknings-spiral’, hvor budgettet spises op af akutte lapninger i stedet for forebyggelse.
Vejles tilgang illustrerer, hvad der er på spil nationalt. Et Sweco-notat viser således, at det samlede vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale asfaltveje i Danmark nu beløber sig til cirka 6,5 mia. kr.
Hver fjerde kilometer vej vurderes at være i dårlig stand, og Sweco estimerer, at efterslæbet kan vokse til 8 mia. kr. i 2030.
En stor del af udfordringen er, at regningen vokser, når vedligeholdelsen udskydes. En indsats kan på få år blive dobbelt så dyr, fordi skaderne når at udvikle sig fra overfladiske revner til dybe konstruktionssvigt.
- Kommunerne risikerer at forøge den tekniske gæld, hvor fremtidige budgetter går til at rette op på tidligere udsættelser. Når vedligehold udskydes, kan regningen fordobles på få år, og sikkerheden forringes.
- Den mest optimale vejvedligeholdelse set fra et økonomisk og sikkerhedsmæssigt synspunkt handler derfor om at sikre, at de afsatte midler bruges der, hvor det giver mest værdi, siger Sam Dehdar, Business Unit Manager, Sweco Digital.
Erfaringen fra Vejle viser, at man aldrig kommer helt i mål. Så snart et nyt slidlag er lagt, begynder nedbrydningen igen. Vedligeholdelse er dermed en løbende prioritering. Spørgsmålet er derfor ikke, om vejene slides, men om beslutningerne træffes rettidigt.
-dc
