Ny betonteknologi gør lavenergi til en leg
Nyt plus-energi-kontorhus i Fåborg viser vejen til fremtidens energioptimerede betonbyggerier med indstøbte led-lys i selvrensende, hvide facader, indlejrede kunstværker i de rå betonvægge
Med indvielse af nyt plus-energi-kontorhus i Fåborg viser Confac sammen med Randers Arkitekten og Concrete Plant Technology (CPT) vejen til fremtidens energioptimerede betonbyggerier med indstøbte led-lys i selvrensende, hvide facader, indlejrede kunstværker i de rå betonvægge og bærende betonelementer med spindelvævsmønstre udviklet som led i Højteknologifondens ”Blade Runner projekt- Med projektet beviser vi, at udviklingen har overhalet fremtidens energikrav i byggeriet. Det er i dag hverken dyrere, langsommere eller mere besværligt at leve op til 2020-kravene om energioptimeret betonbyggeri i en spændende og udfordrende arkitektur, siger arkitekt Brian Andersen fra Randers Arkitekten Aps.
Plus-energi uden problemer
Det er Brian Andersen, der i forbindelse med indvielse af et nyt kontorhus opført i tæt samarbejde med Confac A/S for CPT A/S i Faaborg sætter fremtidens 2020-krav til byggeriet i relief.
- Byggeriet af kontorhuset i Fåborg viser, at det i dag er uproblematisk at designe bygninger opført med højisolerende betonelementer som ægte plus-energi. Bygninger der i modsætning til byggerier opført efter standarderne for 2015 og 2020 bidrager positivt til energibalancen, reducerer de himmelstigende omkostninger til energi og minimerer udledningen af CO2, konstaterer Brian Andersen og fortsætter.
Fremryk 2020-krav
- Der er ingen grund til at vente med at implementere fremtidens krav, for fremtiden er lige her og nu. Vi har - ikke mindst med betonens nye egenskaber - de nødvendige materialer og den nødvendige viden til at implementere fremtidens energikrav.
- Ved at vente sætter vi udviklingen i stå, Danmark misser forspringet og vores ret markante miljøprofil, der kan generere eksportindtægter, går tabt. Derfor bør 2020 kravene fremrykkes, mener Brian Andersen
Lave byggeudgifter
Mens direktør Erling Holm fra Confac A/S i en kommentar supplerer:
- Ved udvikling af nye energi- og miljøvenlige konstruktioner har vi uden at begrænse arkitektens muligheder for formbygning ubesværet kombineret alle tekniske kvaliteter i forhold til brand, lyd, energi, tæthed og robusthed, og lave byggeomkostninger har givet et stort råderum til at ’lege’ med betonens udtryk og virkemidler, konstaterer Confac’s direktør og pointerer, at byggeriet i Faaborg præsenterer en bred vifte af fuldskala-eksempler på nye udtryksmuligheder i beton. Betonkunst, ”spindelvæv” og selvrensende facader med led-lys
- For eksempel har vi med reference til bygherrens markedsområde indstøbt et skandinavienskort af led-lys i husets selvrensende, hvide facader med indlejret kunst, og huset byder velkommen med to, bærende, perforerede betonelementer i en spindelvævskonstruktion, der med støtte fra Højteknologifonden er udviklet som led i forskningsprojektet ’Bladerunner’.
-jhn