Ny entreprenørvirksomhed vil højne standarden for bygningsautomatik- Vi er stolte af at lancere virksomheden og tage det næste skridt i udviklingen mod sundere og bedre alternativer til kommercielle bygninger, siger direktør i Kelvin, Jesper Bergenhammer Jensen.

Ny entreprenørvirksomhed vil højne standarden for bygningsautomatik

Holstebro-baserede Kelvin vil skabe intelligente og fuldautomatiserede løsninger til kommercielle bygninger

Bygninger er ikke længere bare bygninger. I hvert fald ikke, hvis man spørger den nye entreprenørvirksomhed Kelvin, der vil gøre kommercielle bygninger intelligente ved en komplet automatisering af indeklimaet. Det vil betyde, at lys, varme, ventilation og solafskærmning taler sammen og optimeres for de ansattes trivsel og bygningens energieffektivitet.

Vigtigst for den nye, Holstebro-baserede virksomhed er det, at løsningerne i bygningsautomatiseringen er udviklet til at forbedre menneskets trivsel som helhed. Ved at tilbyde et sundt, behageligt og fuldautomatiseret indeklima, forbedres arbejdsmiljøet som helhed og produktiviteten øges.

Selvom virksomheden er nyetableret, består Kelvin af et specialiseret og erfarent team med årtiers erfaring i branchen. Kelvin er blandt andet partner til Loytec - et østrigsk selskab, som udvikler de intelligente komponenter, der installeres i rum og bygninger ved hjælp af rådgivning og ekspertise fra Kelvin.

- Vi er stolte af at lancere virksomheden og tage det næste skridt i udviklingen mod sundere og bedre alternativer til kommercielle bygninger, siger direktør Jesper Bergenhammer Jensen.

- Vi er lokal forankret med nationale- og internationale samarbejdspartnere, men kunderne vil altid kunne mærke vores jyske afsæt - ordentlighed og grundighed er vores absolutte kerneværdier. Med Kelvin sætter vi en ny standard for bygningers intelligens, hvor mennesker og teknologi mødes bedre. Vi stiller derved helt nye krav til hvad en bygning skal kunne, siger han.

-dc

23/5 2023