Ny kompakt støvsuger og kraftfuld lampeArbejdslampen GLI DeciLED Professional har 10 LED-pærer og to lysstyrker for at sikre ordentlige lysforhold i enhver arbejdssituation og -position.

Ny kompakt støvsuger og kraftfuld lampe

Bosch går ud med nyt akku-værktøj i 10,8 V-klassen. Den nye kompakte og kraftfulde støvsuger GAS 10,8 V-LI Professional og det alsidige arbejdslys GLI DeciLED Professional,

Bosch udvider deres sortiment af akku-værktøj i 10,8 V-klassen med to nyheder med et optimalt forhold mellem vægt og størrelse. Nemlig den nye kompakte og kraftfulde håndholdte støvsuger GAS 10,8 V-LI Professional og det alsidige arbejdslys GLI DeciLED Professional, der sammen sikrer håndværkeren et mere rent og bedre oplyst arbejdsområde.

Kraftfuld og kompakt akku-støvsuger
Den nye akku-støvsuger GAS 10,8 V-LI Professional fra Bosch er særligt velegnet til hurtigt og effektivt at fjerne støv og løst materiale, når håndværkeren fx skal rydde op ved et afsluttet job. Med en vægt på kun 700 g og et kompakt design tilbyder maskinen et optimalt forhold mellem vægt og størrelse.

Akku-støvsugeren er fleksibel og handy for installatører eller køkken- og vinduesmontører. Dens mikrofilter har en filtrering på næsten 100 procent og samler således effektivt støv fra arbejdet med fliser, træ, metal eller plastic.

Håndværkeren kan anvende fugemundstykket, der kommer med værktøjet, til at rengøre svært tilgængelige områder eller huller. Støvsugeren kan køre op til 15 min. på en enkelt opladning med et 2,0 Ah-batteri og 30 min. med et 4,0 Ah-batteri. GAS 10,8 V-LI Professional er udstyret med en transparent støvbeholder, som kan tømmes og rengøres meget let. Den har desuden et ergonomisk greb med softgrip for komfortabel håndtering.

En let vej ud af mørket – ny alsidig arbejdslampe
Arbejdslampen GLI DeciLED Professional har 10 LED-pærer og to lysstyrker for at sikre ordentlige lysforhold i enhver arbejdssituation og -position. Den nye arbejdslampe er særligt alsidig takket være de forskellige mekanismer til fastgørelse og indstilling af belysningsvinklerne. Dens sammenfoldelige fod giver stor stabilitet og en indstillelig vinkel på 200 grader, så håndværkeren kan få lyset ind fra den ønskede position.

Akku-lampen kan let hænges på stiger eller stilladser takket være den integrerede krog, sættes fast i arbejdstøjet ved hjælp af en karabinhage eller fastgøres til metalliske overflader med en stærk magnet.

Lampen har også et 1/4-tomme gevind, så den kan sættes på en trefod. Det gør det muligt for håndværkeren hurtigt og let at indstille den rigtige belysningsvinkel og således have begge hænder fri til at arbejde.

Brug samme batteri til alle 10,8 V-værktøjer
De kompakte og kraftfulde maskiner i 10,8 V-klassen gør det muligt at arbejde hurtigt og effektivt. Det kompakte design betyder endvidere, at håndværkerne vil opleve arbejdet med maskinerne som mindre trættende. Specielt når de bruges på trange og svært tilgængelige områder og i forbindelse med arbejde over hovedhøjde. Takket være Bosch’ Flexible Power System kan det samme batteri og den samme lader benyttes til alle de professionelle maskiner inden for samme voltklasse. Dette gælder således også 10,8 V-serien.

-jhn

3/10 2014