Øger engagementet i ØresundsregionenUd over at kunne rådgive om alle typer byggeri, har nyansatte Jan Holsøe også stor erfaring med projektledelse, som ekstern underviser, vejleder og eksaminator.

Øger engagementet i Øresundsregionen

I forbindelse med opkøbet af Hansen, Carlsen & Frølund A/S har det svenske rådgivende ingeniørfirma, Tyréns, ansat danske Jan Holsøe

Jan Holsøe skal stå i spidsen for at udvide Tyréns forretning indenfor installations-, energi- og indeklimaområderne i Øresundsregionen. Ambitionen er indenfor to år at have opbygget en afdeling på 40-60 medarbejdere i Malmø.

Han kommer fra en stilling som afdelingsleder for VVS og Ventilation i Balslev A/S og har tidligere været ansat i 12 år i Hansen, Carlsen & Frølund A/S (HaCaFrø) og skal via dette kendskab være med til at bidrage til et effektivt og funktionelt samarbejde på tværs af sundet.

Jan Holsøe er uddannet civilingeniør med speciale i indeklima og energiøkonomi og har gennem hele sin karriere arbejdet som rådgiver indenfor alle typer af byggeri.

Tyréns, der er fondsejet og har 1300 medarbejdere alene i Sverige, har kernekompetencer indenfor byggeri, infrastruktur (veje, broer, jernbaner, traffik, affald, m.v.), geoteknik, BIM og er en foregangsvirksomhed indenfor forskning og udvikling og har et tæt samarbejde med universiteter og højere læreanstalter i både Danmark og Sverige.

HaCaFrø/Tyréns kan tilbyde totalrådgivning og innovative løsninger indenfor følgende bl.a. akustik, belysning, elevatorer og eskalatorer, varme, køling og vand, ventilation, svagstrøm, CE-mærkning m.v.

-los


2/6 2014