Plejeboliger samler byrummet
Det nye plejecenter med 125 plejeboliger, Betty III på Frederiksberg, skal binde området sammen og indgå i Generationernes byrum
Betty III omfatter i alt 125 plejeboliger i varierende størrelse samt tilhørende servicearealer og multihal. Projektet er på 10.600 m2 fordelt på seks etager samt tilhørende udearealer og skal være med til at sikre en mangfoldig og levende bydel. Bygherrerne er Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB). Arkitekt er Erik Arkitekter, ingeniøren er Moe, landskabsarkitekt er BOGL, mens JFP har vundet totalentreprisen:
- JFP og deres rådgivere har lavet et godt og gennemarbejdet forslag, hvor de forskellige arealer er optimeret. Projektets store styrke ligger i hovedgrebet, der skaber rigeligt med dagslys til fællesarealer og skaber en meget urban og direkte sammenhæng med byrummet. Valget af træ på facaderne er en flot løsning, og boligerne er veldisponerede. Procesbeskrivelsen har gode redegørelser for samarbejdet med bygherre og involverede parter. Med den positive dialog under tilbudsgivningen, ser vi med glæde frem til det kommende samarbejde, lyder det i dommerkomiteens begrundelse.
Den samlede entreprisesum er på 171,8 mio. ekskl. moms, og stand-still perioden udløber 31. oktober.
-kj