Plejehjemsbrand fører ikke til ændring i Bygningsreglementet
Krav om, at eksisterende bygninger skal leve op til de gældende brandkrav, vil medføre betydelige ekstra udgifter for blandt andre kommunerne. Det fritager dog ikke ejerne for ansvar ift. at sikre brugerne af bygninger ved brand
Af Dan Bjerring, Christiansborg
Branden på Farsøhthus Plejecenter i Allingåbro i august kostede tre ældre livet. Det har fået transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen til at sende et 'hyrdebrev' til alle landets 98 kommuner, hvor han slår fast, at 'ikke alle kommuner har haft det fornødne fokus på sikkerheden for de borgere, som ikke er i stand til at bringe sig selv i sikkerhed, hvis der opstår en brand'.
I 2015 sendte hans forgænger et brev til kommunerne med en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at kommunerne har fokus på brandsikkerheden i pleje- og ældreboliger, men branden i Allingåbro viser desværre, at mindst én kommune ikke har fulgt påmindelsen.
- Når jeg gentager budskabet, er det i forventning om, at alle kommuner tager sagen alvorligt og sikrer sig, at brandsikkerheden er i orden i de bygninger - kommunale som private - hvortil der visiteres ældre eller plejekrævende borgere, eller hvori der opholder sig andre personer, der ikke kan forventes at bringe sig selv i sikkerhed i tilfælde af brand, eksempelvis daginstitutioner. Konkret forventer jeg, at kommunerne gennemgår de relevante bygninger og tager stilling til, om brandsikkerheden er forsvarlig og som minimum lever op til de brandkrav, som var gældende, da bygningen senest fik byggetilladelse, skriver ministeren bl.a. i brevet til kommunerne.
Alternative brandsikringstiltag
Han påpeger, at dispensationer fra brandkravene i bygningsreglementet 'kun må gives, når hensynet bag brandkravene er tilgodeset på anden vis':
- Det betyder, at der som udgangspunkt kun kan dispenseres fra brug af et krævet brandsikringstiltag, hvis der i stedet iværksættes et alternativt brandsikringstiltag, som samlet set skaber en løsning, der giver et tilsvarende personsikkerhedsniveau, skriver Ole Birk Olesen, der har bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at igangsætte en undersøgelse, som skal samle viden om bygningernes brandsikkerhed.
Tydelig påmindelse
I et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg oplyser Ole Birk Olesen i øvrigt, at den slags ulykker er 'en tydelig påmindelse om, hvor vigtigt det er at tage brandsikkerhed alvorligt', og han fortsætter:
- Det er derfor også formålet med de gældende brandkrav at sikre et forsvarligt personsikkerhedsniveau i bygninger over hele landet. Der har siden 1982 været krav i bygningsreglementet (BR) om, at plejeboliger og tilsvarende bygninger, hvori der bor personer, der ikke forventes at være selvhjulpne i tilfælde af brand, skal være udført med et automatisk brandalarmanlæg, som skal udføres, så der kan ske varsling af personale og redningsberedskabet. Dette er der fortsat krav om i det gældende bygningsreglement.
Skal kunne bruge brandslukningsmateriel
For plejeboliger og tilsvarende bygninger er der i de gældende regler krav om, at der installeres sprinkleranlæg, hvis plejeboligafsnittet er større end 600 m2, eller hvis der er et samlet etageareal på over 1000 m2.
Der er også krav i bygningsreglementet om, at personalet i plejeboliger og tilsvarende bygninger skal være uddannet til at håndtere en brand, herunder instrueret i de udarbejdede ordensregler, hvordan evakuering skal foregå, og i brugen af brandslukningsmateriel.
- Det er muligt at bruge andre løsninger end dem, som fremgår af bygningsreglementet, såfremt det dokumenteres, at det krævede brandsikkerhedsniveau opnås, fortsætter ministeren.
Ikke krav om brandalarmer
Han erkender, at Byggeloven ikke indeholder hjemmel til at stille krav med tilbagevirkende kraft til allerede lovligt opført byggeri. Det er derfor ikke i dag muligt i bygningsreglementet at stille krav om opsættelse af røgalarmer i eksisterende plejeboliger:
- Hvis der blev stillet krav om, at eksisterende bygninger skulle leve op til de til enhver tid gældende brandkrav, ville det medføre betydelige meromkostninger for de enkelte bygningsejere, oplyser ministeren.
Derfor bliver en bygning, der har fået byggetilladelse iht. de regler, der var gældende på ansøgningstidspunktet, ikke ulovlig, fordi reglerne efterfølgende ændres.
Ved væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer af et eksisterende byggeri, er der krav om ansøgning om byggetilladelse. Her vil det være det gældende bygningsreglement, der skal lægges til grund for byggesagsbehandlingen, og der vil derfor i disse tilfælde være krav om installering af automatiske brandalarmanlæg.
Ikke behov for yderligere brandkrav
Selvom et byggeri ikke bliver ulovligt i takt med, at der efterfølgende stilles skærpede krav til eksempelvis brandsikkerheden i nybyggeri, skal en bygningsejer løbende tage stilling til brandsikkerheden i sin bygning og bl.a. overveje, om gamle brandtekniske installationer bør udskiftes.
- Hvad angår branden på plejehjemmet i Djursland har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bedt Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut om at lave en brandteknisk undersøgelse af branden. Rapporten indikerer ikke, at der skulle være behov for yderligere brandkrav end dem, som gælder i dag, for at sikre et forsvarligt personsikkerhedsniveau, slutter Ole Birk Olesen, der i øvrigt konstaterer, at man ved branden i Allingåbro ikke har overholdt reglerne, og at der ikke er behov for at ændre de gældende brandkrav i bygningsreglementet.
