Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Præfabrikeret elevatorskakt i beton

Præfabrikeret elevatorskakt i beton

Spæncom tilbyder nu præfabrikerede elevatorskakte i beton, som sikrer besparelser i både tid og penge og øger sikkerheden

Del artiklen på

Præfabrikerede elevatorskakte i beton er ved at blive rejst i Kronborg Strandby, som er et nyt boligområde i Helsingør Kommune bestående af 24 huse på op til seks etager med udsigt til Kronborg Slot. Elevatorskakte er hidtil traditionelt blevet opført ved at støbe fire betonvægge sammen i hver etage. Nu får Spæncoms kunder en ny mulighed med klare fordele:

- Hvor kunderne hidtil har skullet foretage fire løft med fire betonvægge enkeltvis, kan de nu nøjes med kun ét løft af vores præfabrikerede etagemodul. Dermed sparer kunderne 75 % af den tid, det hidtil har taget at løfte elevatorskaktens fire betonvægge på plads, fortæller ingeniør Peter Bjørn Jensen, der er Spæncoms projektleder på Kronborg Strandby-projektet.

Projektlederen pointerer, at der er yderligere tidsbesparelser at hente for kunderne:
 
- Vores kunder sparer ekstra tid, fordi de ikke længere skal støbe fire betonvægge sammen på byggepladsen, når de bruger præfabrikerede elevatorskakte i etagemoduler. Med de tidsbesparelser er præfabrikerede elevatorskakte samlet set en billigere løsning end den traditionelle.

Stor holdbarhed
Holdbarheden af de præfabrikerede elevatorskakte kan også måle sig med den traditionelle løsning. Det fortæller Spæncoms konstruktionsingeniør, Steffen Jakobsen, der har været med til at udvikle den præfabrikerede elevatorskakt:
 
- Når vi støber etagemodulet som ét samlet element, undgår vi de traditionelle støbeskel, der opstår, når fire vægge skal samles. Dermed er de præfabrikerede elevatorskakte mindst lige så holdbare som den traditionelle løsning.

Bedre sikkerhed
De præfabrikerede elevatorskakte medfører også sikkerhedsmæssige fordele for montørerne, fortæller Steffen Jakobsen:
 
- I den traditionelle måde at montere elevatorskakte på skal montørerne først stabilisere hver af de fire vægge med to element-afstivninger og derefter støbe væggene sammen. Det gør de stående på en stige både inde i og uden for elevatorskakten, og dermed er der risiko for faldskader. Med de præfabrikerede skakte kan de nøjes med at montere etagemodulerne oven på hinanden, og det reducerer risikoen for arbejdsulykker.

Projektleder Peter Bjørn Jensen føler sig overbevist om, at der er et marked for Spæncoms nyudviklede elevatorskakte:

- Med de fordele, som de præfabrikerede elevatorskakte rummer, er jeg ikke i tvivl om, at der vil være en stor efterspørgsel efter dem, så snart muligheden er blevet almindeligt kendt. Vi arbejder også allerede på yderligere et par projekter, hvor løsningen er på tale.

-kj

Læs mere om Byggeri

14/11 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder