Rambøll kom med bedste bud på vej mellem Ålbæk og Skagen
Rambøll bliver rådgiver for Vejdirektoratet, når landevejen mellem Ålbæk og Skagen skal udbygges til en 2+1 vej de kommende år
Rambøll Danmark er efter offentligt udbud valgt som rådgiver for Vejdirektoratet i forbindelse med, at vejen mellem Ålbæk og Skagen skal udbygges til en 2+1 vej.
Rambøll var en af seks budgivere på opgaven, og ifølge Vejdirektoratet er det et ”virkelig godt bud med masser af relevant og dokumenteret erfaring” i forhold til den opgave, der skal løses.
Gennem Natura 2000 område
Anlægsloven for udbygningen af vejen mellem Ålbæk og Skagen blev vedtaget i 2022, men da anlægsarbejdet løber gennem et ”særligt bevaringsværdigt naturområde”, et Natura 2000-område, har man siden afventet en positiv udtalelse fra EU-Kommissionen.
Den kom i sommer, og derfor er Vejdirektoratet gået i gang med at realisere projektet:
- Flere af budgiverne præsenterede nogle rigtigt gode bud med solid og dokumenteret erfaring, så Rambøll har fået kamp til stregen både, når det handler om kvaliteten og prisen af deres bud, fortæller projektleder Kim Jensen fra Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet har indbudt til informationsmøde den 4. december i Hulsig.
DanB