left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Rammerne bliver sat for fremtidens robotteknologiVisualisering: Cubo Arkitekter.

Rammerne bliver sat for fremtidens robotteknologi

Totalrådgiver til udvidelse af Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet i Odense er fundet

Del artiklen på

Arkitektur - Samfund  

Bygningsstyrelsen har sammen med Syddansk Universitet (SDU) og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal valgt Cubo Arkitekter som totalrådgiver på en ny bygning til SDU i Odense.

Bygningen er en 4500 m2 stor udvidelse af det eksisterende Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet (MMMI). Instituttet forsker og uddanner studerende i nye teknologier til intelligente selvdrevne systemer med særligt fokus på robotteknologi. Nu er der brug for mere plads, efter at instituttet gennem de sidste ti år har oplevet en stor vækst i optaget af studerende.

Rådgiverteamet består ud over Cubo Arkitekter af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og EKJ Rådgivende Ingeniører.

Dream Lab til videreudvikling
Den nye bygning kommer til at ligge i sammenhæng med universitetets tekniske fakultet og bliver med gangbroer koblet til både det nuværende institut og resten af SDU. Bygningens kerne bliver et ’Dream Lab’, som skal udgøre et kreativt område til de studerendes projektarbejde. Udover det centrale ’Dream Lab’ skal der indrettes gruppe- og projektrum med plads til i alt 500 studerende samt arbejdspladser til ca.100 ansatte.

- Robotområdet på SDU er allerede i dag på allerhøjeste internationale niveau, og med den nye bygning vil rammerne til at videreudvikle forsknings-, innovations- og uddannelsesmiljøet blive styrket markant, så vi også fremover vil være en af de stærkeste aktører inden for robotteknologi. Byggeriet kommer således både vores studerende, forskere og i sidste ende erhvervslivet til gavn, siger rektor på SDU, Henrik Dam.

Med MMMI som centrum er der i dag en robotklynge på Fyn, som anerkendes for at være den stærkeste i Nordeuropa og beskæftiger mere end 3700 medarbejdere fordelt på ca. 120 virksomheder, hvoraf over halvdelen samarbejder med forsknings- og uddannelsesinstitutionerne.

Projektets anlægsbudget er omkring 120 mio. kr. og er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Bygningen forventes at blive taget i brug i 2023.

-kj

Læs mere om Byggeri

25/3 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.