bygma
bygma
scroll
Regeringen rækker hjælpende hånd til de mindre virksomhederDet bliver muligt at sætte medarbejderne på deltid med supplerende dagpenge

Regeringen rækker hjælpende hånd til de mindre virksomheder

En række af regeringens centrale ministre præsenterede torsdag eftermiddag regeringens næste pakke, der skal rykke dele af erhvervslivet til hjælp i kampen mod konsekvenserne af corona-virussen.

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Direktør Ole Draborg fra Danske Malermestre lagde over for BygTek efter regeringens første udspil til en hjælp for virksomhederne i coronas-krisen ikke skjul på, at det ikke var nok at lempe moms- og skattefristerne.


Om politikerne har læst BygTek, er svært at vide, men kendsgerningen er, at allerede torsdag kom det udspil, som Ole Draborg havde efterlyst med sygedagpenge fra første dag til både coronas-smittede og folk sat i karantæne:

- Vi har haft travlt i Danske Malermestre med at svare på spørgsmål om, hvordan mestrene skulle forholde sig i forhold til at afskedige folk og løn ved karantæne. De mister i øjeblikket opgaver i stribevis, når bygherrer og andre aflyser planlagte opgaver. Det viser, at det var nødvendigt med det næste skridt, forklarer Ole Draborg til BygTek.

Ikke kun coronas og karantæne
Han understreger, at det ikke længere kun drejer sig om folk i karantæne, men også reelt om at hjemsende medarbejdere, fordi der pludselig ikke er de forventede opgaver:

- Det helt store problem er, at virksomhederne hjemsender folk. Set i det lys er det også positivt, at regeringen indfører mulighed for at sende medarbejderne på nedsat tid og supplerende dagpenge, siger Ole Draborg.

Modvirker massefyringer
Dansk Byggeris administrerende direktør, Lars Storr-Hansen, siger til BygTek, at regeringens seneste udspil bygger fint ovenpå det første uden at det er i mål:

- Det gælder ikke mindst, at arbejdsgiverperioden ved sygdom fjernes for coronas-smittede og karantæneramte, så man får sygedagpenge fra første dag. Det er også positivt, at det bliver muligt for virksomhederne at lade medarbejdere gå på deltid med supplerende dagpenge. Det kan modvirke masseafskedigelser på byggepladserne, siger Lars Storr-Hansen.

Kontraktuelle forhold
Han advarer dog om, at der omkring de ’kontraktuelle forhold’ kan opstå problemer. Han er ikke mindst nervøs ved tanken om, at det offentlige sender stort set alle medarbejdere hjem:

- Det kan skabe problemer for bygherretilsyn, hvor mange byggerier ikke kan komme videre, hvis man ikke får besøg af bygherretilsynet. Det må ikke blive sådan, at man ikke kan agere, for så går meget byggeri i stå. Vi risikerer at stå i en situation, hvor der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om der er ’force majeure’. Det mener vi i Dansk Byggeri er tilfældet, fordi det er en situation, som ingen havde forestillet sig kunne ske. Andre vil måske helt urimeligt at stille krav om dagbøder og bod. Derfor skal der gøres alt, hvad det er muligt, for at holde igangværende byggerier i gang, slutter Lars Storr-Hansen.

SMV er ikke gearet til den svære situation

Formanden for SMVdanmark og Dansk Håndværk, Niels Techen, siger til BygTek, at der er flere gode initiativer i regeringens seneste udspil, men han advarer også om, at mange SMV’ere ikke er gearet til den nuværende krisesituation, der kommer bag på mange:

- Mange virksomheder får det svært. Regeringens initiativer er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke sikkert, at det er nok. Men det er dejligt at se en regering og et Folketing, der er enige om at sætte nogle hjælpepakker, der er brug for, i værk. Krisen får nemlig uden tvivl store konsekvenser for både virksomhederne og deres ansatte, siger Dansk Håndværks formand.

Gode til at omstille sig

På den anden side slår han også fast, at Danmark med de mange små og mellemstore virksomheder tidligere netop har modstået kriser, fordi der er gode muligheder for at omstille sig:

- Det viste finanskrisen med al tydelighed. Dengang var vi meget hurtige til at finde andre, men skal vi afbøde konsekvenserne af coronas-virussen, får vi brug for hjælp. Regeringen bør også gå ind og se på de kontraktmæssige regler, hvor de entrepriseretslige udfordringer i byggeriet kan spænde ben. Der er nogle helt konkrete problemer for virksomheder, som sættes i karantæne og derfor ikke kan udføre opgaven. Men andre kan udnytte situationen, og det skal der lukkes af for. Eksempelvis hvis underentreprenører bliver væk på en byggeopgave fordi de har travlt andre steder og ikke kan få folk. Så kan de sylte opgaver, hvor der ikke er dagbøder, for at gøre andet færdigt. Jeg frygter, at nogle vil forsøge at påberåbe sig corona-effekt, selv om det ikke er tilfældet, siger Niels Techen.

Lyt til interviews med Ole Draborg, Lars Storr-Hansen og Niels Techen på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3856&T=Regeringen%20rækker%20hjælpende%20hånd%20til%20de%20mindre%20virksomheder

 

13/3 2020
  • Ingen grøn omstilling uden teknik

    Ingen grøn omstilling uden teknik

    byggeri ›Kemp & Lauritzen har ambitionen om at være det driftssikre støttepunkt i den grønne omstilling og en aktiv del af den danske byggebranche, når det gælder om at være teknisk operatør
  • Planlagt generationsskifte går helt efter planen

    Planlagt generationsskifte går helt efter planen

    byggeri ›Entreprenøren HHM fra Hillerød i Nordsjælland skifter administrerende direktør. Efter 20 år i den varme stol overlader Svend Pedersen posten til Peter Carstensen, men bliver i direktionen lidt endnu
  • Danmark på præmieskamlen i EU-inflation

    Danmark på præmieskamlen i EU-inflation

    politik ›Det samlede forbrugerprisindeks steg i august med 1,4 procent i forhold til samme måned året før. I juli var den tilsvarende stigning 1,1 procent
  • Lavere renter gavner byggeriet mest

    Lavere renter gavner byggeriet mest

    byggeri ›Op til Den Europæiske Centralbanks rentemøde i dag torsdag viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at et rentefald vil gavne mest i byggeriet
  • Administrative byrder hæmmer vækst og effektivitet

    Administrative byrder hæmmer vækst og effektivitet

    byggeri ›Ikke mindre end 77 procent af TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder svarer i undersøgelse, at de administrative byrder er stigende. Det hæmmer både vækst, effektivitet og konkurrenceevne
  • Skal udlægge 105.000 ton asfalt på E45

    Skal udlægge 105.000 ton asfalt på E45

    byggeri ›NCC skal udlægge asfalt på projektet, hvor E45-motorvejen rundt om Aarhus skal udvides fra fire til seks spor
  • Stor efterspørgsel: Demens-egnet plejehjem bliver opført i Nordjylland

    Stor efterspørgsel: Demens-egnet plejehjem bliver opført i Nordjylland

    byggeri ›I Klarup opføres et nyt demens-egnet plejehjem med 60 plejeboliger, der skal danne rammen om tryghed, fællesskab og livskvalitet. Det nye plejehjem, som forventes færdiggjort i 2026, imødekommer et stigende behov for demens-egnede boliger
  • Ejendomsudvikler sætter ny mand for bordenden

    Ejendomsudvikler sætter ny mand for bordenden

    byggeri ›Birch Ejendomme har ansat Lars Bay-Smidt som ny administrerende direktør. Han har tidligere haft en række af direktør- og bestyrelsesposter og skal hjælpe udvikleren med at skrue op for væksten