Rekordomsætning på 8,9 milliarder kronerAalborg Portland Holding Koncernen har i dag offentliggjort et rekordregnskab, hvor koncernen opnåede en omsætning på 8.895 millioner kroner sidste år, hvilket er en fremgang på næsten 5 procent.

Rekordomsætning på 8,9 milliarder kroner

Cement - og betonproducenten Aalborg Portland Holdings regnskab for 2018 viser den hidtil højeste omsætning og det hidtil bedste resultat i koncernens historie

Aalborg Portland Holding Koncernen, som blandt andet omfatter cementfabrikken Aalborg Portland A/S, betonvirksomheden Unicon A/S samt en lang række andre datterselskaber i ind- og udland, har i dag offentliggjort et rekordregnskab for 2018. Koncernen opnåede en omsætning på 8.895 millioner kroner sidste år, hvilket er en fremgang på næsten 5%. Samtidig steg resultatet før renter og skat (EBIT) med knap 7% til 1.139 millioner kroner.

- Vi er stolte over, at vi i 2018 har leveret både den højeste omsætning og det bedste resultat i koncernens historie. Siden finanskrisen har vi haft ni års uafbrudt vækst. I 2018 havde vi især fremgang inden for grå og hvid cement i Benelux og USA, forklarer CFO Henning Bæk fra Aalborg Portland Holding.

Solide afkast fra store investeringer
Fremgangen er et resultat af en vellykket vækststrategi. I efteråret 2016 erhvervede Aalborg Portland Holding således den belgiske cementkoncern Compagnie des Ciments Belges S.A. (CCB), mens koncernen i marts 2018 også styrkede sit ejerskab af Lehigh White Cement Company (LWCC) i USA med opkøb af en yderligere ejerandel på knap 39% og dermed opnåede en majoritet på over 63%.

De belgiske aktiviteter bidrog til Koncernens regnskab i 2018 med en omsætning på over 1.850 millioner kroner, mens amerikanske LWCC bidrog med 776 millioner kroner, selv om selskabet først indgik i koncernen fra 1. april 2018.

- Med opkøbet af CCB styrkede vi vores markedsledende position på det vesteuropæiske marked betydeligt, og i 2018 opnåede vi den fulde effekt af investeringen efter en vellykket integration i koncernen. Vi har til gode at opleve den fulde effekt af vores øgede kapitalandel i Lehigh White Cement Company. Med en markedsandel på ca. 50% af det amerikanske marked for hvid cement, der kun overgås af Kina i størrelse, har vi befæstet vores position som global markedsleder inden for hvid cement, fortæller Henning Bæk.

Stagnation i Norden
Han peger på, at resultaterne bør sammenholdes med den kapital, der investeres og dermed bindes i aktiviteterne. Trods de store investeringer i 2018 opnåede Koncernen et afkast af den investerede kapital på 10%, svarende til niveauet gennem de seneste fem år.

- For første gang i otte år oplevede vi stagnation i byggeaktiviteten i Norden. De solide afkast fra investeringerne i Belgien og USA har kompenseret herfor. Herudover så vi fremgang i Kina og svingende resultater i Malaysia, mens vi igen i 2018 havde udfordringer på vækstmarkederne i Tyrkiet og Egypten som følge af politisk ustabilitet, forklarer Henning Bæk.

Cirkulært fundament for dansk cementproduktion
Aalborg Portland Holding har dybe rødder i Aalborg, og trods Koncernens globale profil går en stor del af Koncernens investeringer fortsat til aktiviteter i Danmark. Samtidig indgår Aalborg Portland i cirkulære samarbejder med forskellige virksomheder – til gavn for både borgere, erhvervsliv og samfundet som helhed. Ideen er, at rester og affald fra en virksomhed udnyttes som nyttig ressource for en anden.

For eksempel dækker klimavenlig overskudsvarme fra Aalborg Portlands cementfabrik i Aalborg i dag 22 procent af fjernvarmeforbruget i Aalborg Kommune. Dette tal kan øges til op mod 50 procent med en investering på en kvart milliard kroner.

- Udnyttelsen af overskudsvarmen fra vores produktion i Aalborg er en billig, bæredygtig og miljøeffektiv løsning. Vi er glade for det cirkulære samarbejde, vi har haft i flere år med Aalborg Kommune i det, som allerede i dag udgør landets største industrisymbiose. Vi glæder os over udsigten til at udvide samarbejdet, der samtidig er en forudsætning for, at vi fortsat kan producere og udvikle hvid cement i Danmark, siger Henning Bæk og fortsætter:

- Vi skal kunne forrente de investeringer, vi foretager. Derfor er det afgørende, at vi i Danmark har rammevilkår, der giver mulighed for flere investeringer i miljøteknologi, innovation og arbejdspladser. Vi er derfor glade for den store lokale opbakning og for den øgede politiske forståelse for mulighederne i effektiv udnyttelse af overskudsvarme fra store, miljøbevidste virksomheder.

Foruden leverance af bæredygtig overskudsvarme skal Aalborg Portland i fremtiden levere klimaneutral fjernkøling til det kommende supersygehus i Aalborg Øst. Koncernen investerer også løbende i en vifte af forsknings- og udviklingsprojekter, fx det netop afsluttede Grøn Beton II-projekt. Herudover investeres årligt store millionbeløb i ny miljøteknologi og ressourceeffektivisering på fabrikken i Aalborg, og også opførelse af nye vindmøller er under forberedelse.

-jhn

 

16/4 2019
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”