Rift om at blive bygningsingeniørNår flere vælger branchens videregående uddannelser vil det på sigt styrke både produktiviteten og innovationskraften, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri Sidse Frich Thygesen.(foto:Ricky John Molloy)

Rift om at blive bygningsingeniør

558 bygningsingeniørstuderende starter til september på ingeniørhøjskolerne rundt omkring i landet. Det er 23 procent flere end sidste år.

Antallet af optagne på bygningsingeniøruddannelserne er steget markant siden sidste år. Næsten 23 procent flere nye studerende starter til september på uddannelsen

558 bygningsingeniørstuderende starter i september måned på ingeniørhøjskolerne rundt omkring i landet. Det er 96 studerende mere end i 2013 og en stigning på 22,9 procent.

- Det er jo en glimrende udvikling. Branchen har brug for medarbejdere med en videregående uddannelse, og det er positivt, at de unge tilvælger de tekniske uddannelser, siger Sidse Frich Thygesen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Styrker produktiviteten i byggeriet
Bygge- og anlægsbranchen består af 60 procent faglærte, 30 procent ufaglærte og 10 procent med en videregående uddannelse. Det til trods for, at nye analyser viser, at medarbejdere med en videregående uddannelse er med til at øge produktiviteten og styrke innovationen i en virksomhed.

- Når flere unge vælger branchens videregående uddannelser, er de med til at få ny viden ud i virksomhederne, og på sigt vil det styrkebåde produktiviteten og innovationskraften. Så der er brug for, at flere unge vælger byggeerhvervets videregående uddannelser, afslutter Sidse Frich Thygesen.

-jhn


5/8 2014