Risikabel historie i Køge
Landinspektørfirmaet LE34 graver dybt i arkiverne for at sikre fundamentet for Køges hæsblæsende vækst. De går 125 år tilbage i tiden for at sikre Køges udbygning
Den retssikkerhed, som landinspektørerne i deres specielle position er garanter for, kan være truet. Det skyldes et lille, men væsentligt afsnit i regeringens Vækstpakke-udspil.
Derfor bliver servitutter om vejrettigheder fra 1880’erne bliver hentet frem fra arkiverne, når landinspektørerne fra LE34 i Køge arbejder med at sikre, at den igangværende byudvikling kan foregå, uden at andres ejendom bliver krænket.
Ca. 22 mia.kr.bliver inden for de næste 10-12 år investeret i udviklingen af Køge, og bortset fra København foregår der intet sted på Sjælland en tilsvarende høj aktivitet. De involverede landinspektører er i høj grad en del af den rivende udvikling for at sikre, at den rivende udvikling sker med det nødvendige hensyn til retssikkerheden og ejendomsretten.
Poul Moesgaard, der er partner og afdelingsleder i LE34 Køge, holder sammen med kollegerne i LE34 og i de andre landinspektørvirksomheder der er aktive i Køge, tungen lige i munden for at sikre, at alle involveredes rettigheder bliver respekteret:
- Du kan sige, at vi står med den legitimitet, at vi er dem, der udtaler os om, hvor skellene ligger, og hvilke servitutter, der gælder for de arealer, der indgår i de mange byggeprojekter. Dét, vi laver lige nu i Køge, er kernen i vores eksistensberettigelse, siger han.
Gamle vejrettigheder
Poul Moesgaard forklarer fra pladsen i Køge, at selv meget gamle arkivalier bliver taget i anvendelse:
- Det fik vi brug for forleden, da vi for Køge Kyst lavede en servitutundersøgelse på stationsområdet. Her gik vi servitutterne igennem for at se, hvad der lå af vejrettigheder. I sådan en sag ser vi på servitutter, som er nedfældet i retsbøgerne, inden man fik tingbøgerne i 1928.
-Vi har fat i servitutter med vejrettigheder fra 1880’erne, og vi sammenligner dem med historiske matrikelkort og ser, hvad der står om færdselsrettigheder for de ejendomme, der ligger ud til det areal, der skal lægges om, oplyser landinspektøren.
Skal være hugget i sten
Der er meget store økonomiske interesser på spil i den udvikling, som Køge gennemløber lige nu. Køge Kyst, Køge Havn, Skandinavisk Transport Center, nyt sygehus og campusbyggerier giver så voldsom en aktivitet, at tilliden til korrekt fastlæggelse af skel og afgørelse om servitutter bogstaveligt talt skal være hugget i sten, siger Poul Moesgaard:
- Andre end os tager sig af det anlægstekniske, men lige så snart det har at gøre med naboretsforhold, hvor man skal varetage anlægsmyndighedernes interesser i forhold til at projekt, så er det os, der håndterer sagerne.
- Som landinspektører skal vi i modsætning til alle andre involverede ikke varetage en klients tarv ensidigt. Vi har derimod en forpligtelse til at se på, hvad der foregår på den anden side af skellet og dermed også varetage tredjemands interesse, påpeger Poul Moesgaard.
Tredjemand under pres
Ifølge Poul Moesgaard og LE34’s brancheorganisation, Praktiserende Landinspektørers Forening, kan det særlige hensyn til tredjemanden dog være truet af regeringens vækstplan, der – med forbehold for valg – skal færdigforhandles i dette forår.
I pakkens initiativ nr. 49 lægges der op til en liberalisering af landinspektørbranchen, så andre bygherrer kan byde ind på landinspektørernes opgaver. Et initiativ, der ifølge Praktiserende Landinspektørers Forenings formand, Torben Juulsager, kan føre til, at hensynet til tredjepart tilsidesættes:
- Hensynet til tredjepart ligger i landinspektørernes DNA, da vi er forpligtet til at varetage skellets interesse. Derfor er der en risiko forbundet med at åbne op for andre aktører, der ikke har samme forpligtigelser over for tredjemand, siger Torben Juulsager.
Tidligere minister advarer
Problematikken har vakt genlyd på Christiansborg, hvor forhenværende økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen nu advarer mod de konsekvenser for retssikkerheden, som en vedtagelse af vækstinitiativ nr. 49 vil medføre:
- Som borgerlig politiker går jeg ind for liberaliseringer. Men her er der tale om en stand, som har en ubestridelig habilitet, der er helt afgørende i tilfælde af tvister om skellets placering, siger Brian Mikkelsen og uddyber:
- Udviklingen i Køge er et udtryk for buldrende vækst, hvor der står meget store økonomiske interesser på spil. I tilfælde af tvist er det af fundamental betydning, at vi med landinspektørerne har en instans, der kan afgøre tvisten uden at blive beskyldt for at tilgodese andet end skellets interesse. Så vores position er, at der ikke er brug for ændringer. Jeg kan i dette tilfælde kun se negative konsekvenser af en liberalisering, fastslår Brian Mikkelsen i en kommentar til regeringens Vækstpakke, der blev vedtaget sidste år, men som endnu ikke er udmøntet på en række områder.
Den blå motorvej
Køge Havn er en del af Skandinavisk Transport Center, der er Sjællands største sammenhængende erhvervs- og transportområde med en beliggenhed i direkte forbindelse med det overordnede europæiske motorvejsnet, jernbanenettet og “den blå motorvej”.
STC og Køge Havn repræsenterer således en optimal infrastruktur, med stor betydning for den erhvervsmæssige udvikling i Køge, Hovedstadsområdet og regionen som helhed.
I løbet af de kommende år udvides havnen for omkring 950 mio. kr. med 2300 kajmeter, 475.000 m2 areal og en multiterminal på 225.000 m2. En samlet udvidelse på 700.000 m2.
Køge Havn er iblandt Danmarks 10 største havne målt på godsomsætning – og i fremtiden også målt på areal. Der omsættes ca. 2 mio. tons gods og der forventes en stigning på 50-55% godsomsætningen frem mod 2025. Ambitionerne rækker derfor langt og med det største anlægsprojekt nogensinde i Køges historie.
Dobbelt så stor havn
Havnen udvides for over en milliard kroner og gøres i årene 2007-2020 over dobbelt så stor. Projektet omfatter først og fremmest en udvidelse af Køge Havn med etablering af næsten 2.300 nye kajmeter, en vanddybde på 8,5 – 9,5 m og etableringen af et helt nyt landareal på svimlende 400.000 m2 til erhvervsformål.
Herudover er der planlagt at etablere en ny unitterminal på i alt ca. 22,5 ha, såfremt VVM-redegørelsen godkendes. Med de planlagte udvidelser vil Køge Havn kunne modtage skibe op til 200m længde og 30m bredde. Dette giver mulighed for at den mulige skibsstørrelse kan fordobles – og herigennem får Køge Havn kapacitet til at fordoble sin godsomsætning.
Etableringen af den nye havn begyndte i 2007 med Køge Jorddepot, som via opfyldning med ren og lettere forurenet jord fra de mange byggeprojekter på Sjælland skal skabe mere havneplads. Køge Jorddepot er åbent for modtagelse af jord på lastbiler – såvel ren som lettere forurenet.
-cmn
