Samråd om Kattegatforbindelse
Torsdag formiddag skal Ole Birk Olesen redegøre om baggrunden for forslaget om en Kattegatforbindelse uden jernbane
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, har indkaldt transportminister Ole Birk Olesen (LA) til samråd omkring det forslag om en fast Kattegatforbindelse uden jernbane, der blev fremsat i foråret.
På samrådet, der finder sted torsdag formiddag, vil Rasmus Prehn blandt andet vide hvornår ministeren forventer, at der foreligger nye og grundigt analyserede beregninger af en Kattegatbro, og om beregningerne kommer til at indeholde nye anlægsoverslag for både en vejforbindelse og en kombineret vej- og togforbindelse.
Stor usikkerhed
Rasmus Prehn vil også vide, om ministeren er enig i, at ’beregninger af store anlægsinvesteringer som en ny Kattegatbro bør ske på baggrund af grundige analyser og med de nyeste data til rådighed, således at den transportpolitiske debat sker på et så oplyst grundlag som muligt’, og så beder han ministeren oplyse, hvorfor han valgte at offentliggøre de nye beregninger af en Kattegatbro uden togforbindelse og samtidig oplyste, at de er en god indikation af, at broen kan realiseres, selv om tallene er behæftet med stor usikkerhed.
BygTek er til stede ved det åbne samråd og orientere læserne om, hvad der blev sagt.